20. SEPTEMBER 2023

Undgå genopslag, når I søger ny præst

Over ni procent af opslåede præstestillinger ender med genopslag. Det viser en ny undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

præst.jpg

Af: Marie Gaarden

Få hjælp til rekruttering

Har I brug for et godt råd eller hjælp til at drive en proces om ansættelse, kan Landsforeningens udviklingskonsulenter hjælpe.
Ring: 8732 2148

Der er også hjælp at hente her:
Værd at Vide om Præste- og provsteansættelse

Stillingen er slået op, og ansøgningsfristen nærmer sig. Det eneste, der mangler, er en god stak ansøgninger. Den situation kan en del menighedsråd nikke genkendende til, når der skal ansættes en præst. En ny undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) viser, at 9,3 procent af opslåede præstestillinger ender med genopslag.

Geografiske forskelle
Undersøgelsen er lavet på baggrund af tal fra 2019- 2021. Her slog stifterne i alt 570 stillinger op.  I løbet af de tre år havde alle stifter haft genopslag, men der er markante forskelle mellem stifterne. Hvor man i Haderslev stift havde 20,4 procent genopslag, var der i Roskilde Stift blot 3,0 procent.

Tabellen viser, hvordan antal af opslag og genopslag fordelte sig i perioden 2019-2021.

Stift

Antal stillinger

Genopslag

Procent

Haderslev

49

10

20,4 %

Ribe

28

5

17,9 %

Aalborg

73

10

13,7 %

Viborg

80

10

12,5 %

Fyens

52

4

7,7 %

Københavns

47

3

6,4 %

Aarhus

115

6

5,2 %

Lolland-Falsters

20

1

5,0 %

Helsingør

73

3

4,1 %

Roskilde

33

1

3,0 %

Total

570

53

9,3 %

Kilde: FUV

 

Ifølge FUV’s undersøgelse er der forskellige årsager til, at stillingerne ender med at måtte slås op igen. Men den primære grund er, at menighedsrådene oplever, at der ikke er nok egnede kandidater.

Årsag

Antal

Procent

Der var ingen ansøgere

5

7 %

Der var ingen egnede ansøgere

44

65 %

Den indstillede ønskede ikke jobbet

2

3 %

Ved ikke

2

3 %

Andet

15

22 %

Total

68

100 %

Kilde: FUV

Brug energi på stillingsopslaget
En væsentlig faktor, der spiller ind på antallet af ansøgere, er udarbejdelsen af selve stillingsopslaget.

Vivi Rolskov Jensen, udviklingschef i Landsforeningen, har rådgivet en række menighedsråd rundt om i landet, når de skal have ny præst.

- Det er vigtigt at have in mente, hvordan kandidater tiltrækkes i en ansøgningsproces. Man skal sætte sig i kandidatens sted og tænke: ”Hvad kunne være attraktivt for en kommende præst, der skal leve og arbejde her?” fortæller Vivi Rolskov Jensen.

Og så gælder det om at bevæge sig uden om standardformuleringer og få beskrevet, hvad der er det helt særlige ved jeres område, stillingen og jeres visioner, så kandidaterne får et indblik i, om de kan se sig selv i netop denne spændende stilling.

I beskrivelsen af jeres lokalområdet kan I tage udgangspunkt i følgende:

  • Hvad er attraktivt ved kirkelivet og ved et kommende arbejdsliv for en præst? en.
  • Hvilke værdier og drømme har I om kirkelivet?
  • Hvordan er jeres lokale kultur, natur eller andre potentialer ved lokalsamfundet? Hvad kan en kommende præst glæde sig til at blive en del af?
  • Hvad skal en nyansat præst bidrage til at realisere ved at bevare, udvikle og afvikle?

 

Vidste du at…

Intet tyder på, at præster foretrækker embeder i byerne frem for at være præst på landet. Faktisk ser det ud til, at præster bliver i den type embede, som de begynder deres karriere i.

Dyk ned i tallene

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter følger udviklingen i folkekirkens præstestand gennem oversigter og særskilte analyser. FUV’s undersøgelse indeholder hovedtal for optag af studerende på teologi Aarhus Universitet og Københavns Universitet, en prognose for fremtidens behov for teologiske kandidater samt undersøgelse af præsters psykiske arbejdsmiljø.


Læs mere i Folkekirkens Uddannelses – og Videncenters rapport Præster i folkekirken – Tal og tendenser

Flere artikler om samme emne

#præsteansættelse #rekruttering