Sådan bruger danskerne folkekirken

Hvor mange danskere bruger egentlig folkekirken – og nok så relevant; hvordan bruger de den? Spørgsmålene er vigtige for menighedsråd, fordi svarene kan indgå i drøftelserne af hvilke aktiviteter, der skal på programmet og fordelingen af ressourcer.
”Religiøsitet og forholdet til folkekirken,” er en befolkningsundersøgelse, som Folkekirkens Uddannelses – og Videnscenter har lavet, og den giver netop svar på, hvad danskerne bruger kirken til.

Undersøgelsen viser, at 77 % af den danske befolkning har brugt kirken inden for de seneste 12 måneder.
Og hvad er det så, danskerne bruger kirken til? Hyppigst er det dåb, bryllupper, konfirmation og begravelser – faktisk har 56 % af befolkningen deltaget i den type begivenheder i folkekirken inden for de seneste 12 måneder, mens besøg på kirkegårdene ud over til begravelse også rangerer højt på listen – det angiver 43 % nemlig at have brugt kirken til.

Kirkebrug er mange ting
Den kvalitative del af undersøgelsen indeholder interviews med en række interviewpersoner. Den del går mere i dybden med, hvordan forskellige mennesker bruger kirken, og hvad de får ud af det. Jais Poulsen der er evaluerings- og udviklingskonsulent hos Folkekirkens Uddannelses – og Videnscenter kommer med tre eksempler:

Der er for eksempel Henny, der kommer i kirken, når der ikke er gudstjeneste. Hun oplever ro, glæde og fred i sjælen ved bare at sidde og være i kirkerummet og have sit øjeblik.
”Henny skaber sit eget lille rum i kirken, hvor hun kobler ind på noget, der er større end hende selv, hvor hun finder håb og fred, og som måske er svært at finde udenfor,” fortæller Jais Poulsen i videoen nedenfor.

Så er der en anden interviewperson, Glenn, der arrangerer debataftener sammen med den lokale sognepræst. Han ser værdien i både at kunne få taget eksistentielle emner op, men også relevante samfundsmæssige temaer, og så tale og reflektere sammen ud fra et kristent værdigrundlag.

Det tredje er Ib, som i forbindelse med coronaen begyndte at se gudstjenester på tv derhjemme. Han kan nemmere forholde sig til det, som han synes er væsentligt i gudstjenesten. Det kan han bedre gøre hjemme i sofaen.

”Det er tre meget forskellige måder at bruge kirken på,” påpeger Jais Poulsen, og det er netop en vigtig pointe: Undersøgelsen viser nemlig, at kirkebrug kan være rigtig mange ting. Traditionelt har den gængse opfattelse været, at brugen af kirken betød at deltage i gudstjeneste, men undersøgelsen viser, at mange er aktive kirkebrugere på andre måder og ikke føler sig forpligtet af gudstjeneste.

Se videoen (cirka 14 minutter) og få endnu flere detaljer fra undersøgelsen – blandt andet om interviewpersonernes forskellige måder at bruge kirken på - artiklen fortsætter under videoen

Kirkegården – et særligt ”rum”
Kirkegårdsbesøg kommer på en andenplads på listen over, hvad danskerne bruger folkekirken til, og samtidig viser undersøgelsen, at 86 % af folkekirkens medlemmer ønsker, at folkekirken prioriterer midler til vedligeholdelse af kirkegårdene. Derfor er det værd at dykke ned i, hvordan kirkegårdene bliver brugt:

Ifølge undersøgelsen har kirken og kirkegården ofte samme funktion for brugerne – ud over kirkelige handlinger og gudstjeneste:

• Kontakt til dét i livet, som er større end én selv
• Et sted at finde ro i sindet
• Et sted at koble ind på familiens erindringskæde
• Et smukt sted at besøge
• Et historisk kulturelt sted