I Brabrand tænker de grønt fra kirkegård til kaffemaskine

Når kirkegængerne kommer til gudstjeneste i Brabrand Kirke uden for Aarhus, kan de stille deres cykel i en fin ny holder i sten. I sognegården er der LED-pærer i næsten alle lamper, og i både Brabrand og Sdr. Årslev kirker samt på alle toiletter er der lyssensorer. På loftsrummet er der installeret et stort varmecirkulationsanlæg, og affaldet fra sognegården bliver sorteret i pap, glas og restaffald. På annekskirkegården er der plantet æbletræer og vilde blomster i en bræmme langs muren og sat bænke op, så kirkegården indbyder til at sidde en stund og kigge på blomsterne og de mange insekter, de tiltrækker. På kirkegården står også et bistade, hvor bierne laver så meget honning, at alle menighedsrådsmedlemmer og ansatte de seneste år har kunnet få et glas honning hver, og så har der endda været nogle glas tilbage til at sælge ved høstfesten.
- Vi prøver at tænke miljøet og en grøn profil ind hele vejen rundt i alt det, vi gør, og både i vores aktiviteter og bygninger. Det handler om at passe på den natur, som der jo står i Bibelen, at mennesket er blevet sat til at forvalte og passe på, og man kan vel også sige, at det handler om næstekærlighed, for naturen er vel også en slags næste for os, siger Bitten Vad la Cour.
Hun er medlem af menighedsrådet i Brabrand Sogn og medlem af rådets Grøn Kirke-udvalg for Brabrand og Sdr. Årslev Kirker, som blev nedsat på hendes initiativ for et par år siden.
- Jeg har været medlem af menighedsrådet siden 2012, og i en del år har jeg gået med en tanke om, at det kunne være spændende at kigge nærmere på kirkens grønne profil – og gerne skærpe den. Jeg præsenterede ideen i menighedsrådet for tre-fire år siden, og i første omgang var der lidt skepsis. Nogle tænkte nok, hvorfor vi dog skulle bruge tid og energi på det, når der var så meget andet at tage sig af, og det forstår jeg også godt, for som menighedsråd har man rigtig mange forskellige områder og opgaver at tage sig af, fortæller hun.

En integreret del
- Jeg lod ideen ligge og simre lidt, og da jeg så tog den op igen, var stemningen meget positiv. Vi nedsatte et Grøn Kirke-udvalg i 2019, og nu er det en integreret del ved alt vores arbejde i menighedsrådet, at vi tænker det grønne aspekt ind, siger Bitten Vad la Cour.
Hun er uddannet cand.mag. i religionsvidenskab og har blandt andet været ansat på Diakonhøjskolen i Aarhus og som kirke- og kulturmedarbejder, inden hun tidligere i år blev ansat som salgs- projektassistent i en rådgivningsvirksomhed med speciale i bæredygtigt iværksætteri.
- Jeg har altid selv haft den grønne tankegang og glæden ved naturen med mig. Jeg er vokset op i en familie, hvor både mine forældre, mine søskende og jeg har været spejdere, og det var faktisk spejderarbejdet, der knyttede mig til Brabrand Kirke. Jeg bor i et andet sogn i Aarhus, men siden jeg flyttede til byen for at studere og blev aktiv som spejderleder hos De Grønne Pigespejdere her i Brabrand, har jeg været knyttet til Brabrand og Sdr. Årslev Kirker. Som spejderleder har jeg arbejdet meget med at give pigerne en fornemmelse for naturen og deres egen mulighed for at passe på den. Det var naturligt for mig at tage min erfaring som rollemodel for børn og unge i forhold til den grønne dagsorden med over i menighedsrådsarbejdet, fortæller hun.
Da Bitten Vad la Cour fik opbakning i menighedsrådet til sin ide om at kigge nærmere på Brabrand og Sdr. Årslev Kirkers grønne profil, blev der i 2019 nedsat et Grøn Kirke-udvalg i menighedsrådet med seks personer. Siden har udvalget holdt omkring fire møder om året. De første møder og udvalgets arbejde imellem disse møder gik med at kortlægge, hvilke grønne tiltag og indsatser kirken allerede havde taget.

Positivt overrasket
- Det overraskede mig virkelig positivt at finde ud af, at vi allerede havde taget så mange miljøvenlige beslutninger og havde lavet mange grønne investeringer. Vi havde for eksempel allerede fået installeret en varmecirkulationspumpe, alle medarbejdere var allerede i gang med affaldssortering, og graveren og kirkegårdslederen var også meget bevidste om, hvordan de kunne bidrage til, at vi blev en mere grøn kirke, siger Bitten Vad la Cour.
Grøn Kirke-udvalget fandt ud af, at de kunne krydse af ved omkring 40 af de 48 punkter, som nævnes i de kriterier, som det landsdækkende Grøn Kirke-netværk har stillet op for at hjælpe kirker og sogne med at blive mere grønne. Brabrand og Sdr. Årslev Kirker levede uden problemer op til kriterierne for at kunne kalde sig Grøn Kirke, og det glædede og overraskede Bitten Vad la Cour.
Som studerende var hun aktiv i Studentermenigheden i Aarhus (SMÅ) og var med til at gøre den til Grøn Kirke, og det var blandt andet erfaringerne herfra og fra en række grønne tiltag i organisationen Økumenisk Ungdom, der gav hende inspiration til at lave en grøn indsats i Brabrand og Sdr. Årslev Kirker.
- Jeg var dog på forhånd klar over, at det var langt mere omfattende at tænke grønt her i Brabrand og Sdr. Årslev, hvor vi har mange bygninger og flere kirkegårde. Men det viste sig, at vi allerede var rigtig godt med, så det var jo bare om at fortsætte det gode arbejde, siger hun.
Hun og Grøn Kirke-udvalget har derfor siden sat ind på flere områder – i tæt samarbejde med de ansatte, som generelt er meget positive og bakker op om tiltagene.
- Det handler meget om at tage snakken med medarbejderne om, hvordan vi kan indrette os mere grønt, inden vi bare kommer med en masse nye opgaver til dem. De har rigeligt at tage sig af, og derfor kan der godt opstå modstand, hvis vi bare kommer med en ny opgave. I stedet forsøger vi at inddrage dem og give de medindflydelse, for så fungerer det bedre. Ofte har de jo også rigtig gode ideer til, hvad vi kan gøre, siger Bitten Vad la Cour.
Hun nævner, at kirkegårdslederen har købt en maskine, der damper ukrudtet væk i stedet for at bruge kemikalier eller ukrudtsbrænder, og på det fredede stykke jord bag Brabrand Kirke mellem cykelstien og Brabrand Sø er der lavet en aftale med et lokalt kogræsserlaug, som lader tre-fire stykker kvæg græsse på arealet forår og sommer.
Desuden har kirketjenerne selv fundet på at rense de brugte fyrfadslysholdere for stearin og sortere holderne til metalaffald, mens stearinresterne blev samlet og afleveret i Danmissions genbrugsbutik på hovedgaden i Brabrand få hundrede meter fra kirken.

Grønne indkøb
- Vi køber så meget som muligt i genbrugsbutikken, blandt andet mange af de materialer, vi har brug for, når vi skal lave aktiviteter for blandt andet minikonfirmander. Derudover køber vi mest muligt lokalt, så vi ikke belaster miljøet med lang transport. Vi køber mad til vores arrangementer hos den lokale slagter og den lokale bager og har også aftaler med et lokalcenter og et værested om at levere catering, fortæller Bitten Vad la Cour.
Det er en udfordring, at der ofte er mad til overs fra menighedsrådsmøder og andre arrangementer, og derfor vil Grøn Kirke-udvalget forsøge at finde en løsning for at minimere madspild.

- Vi har overvejet at sælge overskydende mad billigt, siger Bitten Vad la Cour og tilføjer, at hun også gerne så, at kaffegrumset blev brugt som gødning i bedene på kirkegården.
- Men for tiden er det for bøvlet for personalet at sortere grumset fra de almindelige engangskaffefiltre, og man kan stadig ikke få genanvendelige filtre til de store kaffemaskiner, vi bruger. Så jeg er i gang med at forsøge at sy nogle stofkaffefiltre derhjemme, og så må vi håbe, at vi med tiden kan gøre virksomheder opmærksomme på, at der er et marked for bæredygtige produkter af mange slags til kirkerne, siger hun.
Sognegårdsudvalget er i gang med at planlægge en udvidelse af sognegården og overvejer, om der skal investeres i solceller på sognegården.
Kirkens kapel skal også have nyt tag, og Grøn Kirke-udvalget og siden kirke- og kirkegårdsudvalget er derfor gået i gang med at undersøge, om den bedste løsning er tagsten med solceller i, eller om det er bedre at opsætte solpaneler på mandskabsbygningen bag kapellet.
Desuden skal der installeres en eller to ladestandere til elbiler i forbindelse med udvidelsen af sognegården, og Grøn Kirke-udvalget har spurgt i provstiet, om man eventuelt kan slå sig sammen og indkøbe ladestandere til flere kirker samtidig og på den måde kunne få et nedslag i prisen.

Forskellige udvalg
- Det tager en del tid at undersøge den slags, og det er ikke alle i menighedsrådet, der er lige optaget af det. Men så er det godt, at vi kan dele os op i forskellige udvalg, så ikke alle behøver at gå lige meget ind i de grønne projekter, siger Bitten Vad la Cour.
Hun tilføjer: - Vi har i Grøn Kirke-udvalget forskellige interesser og meninger og får derfor vendt alle emner, så vi når frem til de bedste løsninger og investeringer.
Hun understreger, at den grønne indsats kun lader sig gøre, fordi der er opbakning fra både menighedsråd og medarbejdere og fra provst i Aarhus Vestre Provsti, Esben Andersen, som generelt bakker op om de grønne ideer og desuden har arbejdet målrettet på at sikre provstiet en god økonomi.
Bitten Vad la Cour er i tvivl om, hvor meget den grønne dagsorden er slået igennem hos menigheden. Men der var stor opbakning, da menighedsrådet sidste år i september arrangerede ”åben kirkegård”, hvor en af graverne viste rundt på kirkegården og fortalte om biodiversitet, børn og unge kunne lave insekthoteller, der blev plantet æbletræer, og spejderne havde inviteret en træklatrer, der instruerede de modige i at klatre i det store træ foran kirken.
- Jeg tror, at det handler meget om, at vi skal have oplevelser med naturen for at føle medansvar for den. Det kan vi gøre på mange måder ved at skabe sammenhæng i tingene. På vores idéliste står for eksempel, at vi kan plante blomster på kirkegården, som vi kan bruge til alterbuketter, siger Bitten Vad la Cour, der også har planer om at lave nogle ”kratlusker-pakker”, som kan lånes ud til den lokale skole og SFO – med luppe og bakker og små sedler om, hvilke insekter man kan være heldig at finde på annekskirkegården.