6. AUGUST 2021

- Stor opgave med at komme tilbage til normale tilstande

Coronakrisen og hvad der kan læres af den fyldte en del i formandens kommentarer til den aktuelle folkekirkelige situation 2021 på årsmødet.

Formandens Kommentarer 1

Søren Abildgaards kommentarer til den aktuelle folkekirkelige situation indledte årsmødet, som finder sted i denne weekend på Hotel Nyborg Strand. Foto: Alex Kjær

Af: Charlotte Tybjerg Sørensen

Søren Abildgaard indledte på årsmødet med at tale om den aktuelle coronasituation. Han kom blandt andet ind på frustrationerne over de fortsatte restriktioner i folkekirken været mærkbare. Hvorfor kan der ikke åbnes op for kirkerne, så familierne atter kan samles til vielser og dåb? Hvorfor er der fortsat ikke udsigt til bedre vilkår for de mange konfirmationer, der er blevet udsat til august? Og ikke mindst: hvornår vil det atter blive muligt at tage værdigt afsked ved begravelser og bisættelser uden at skulle afvise deltagere i kirkedøren?, sagde Søren Abildgaard.

Han mener, det bliver en stor opgave i den kommende tid at sikre en tilbagevenden til normale tilstande.

- Krisen har vist os noget om folkekirkens forhold til staten, om folkekirkens samfundsmæssige betydning og om befolkningens opfattelse af og ønsker til folkekirken. Samtidig har den demonstreret, at folkekirkens velordnede anarki ikke altid er den optimale model til at håndtere kriser. Vi skal derfor også drøfte, hvordan et fremtidigt folkekirkeligt kriseberedskab kan indrettes, så vi er bedre rustede til kommende kriser, end vi har været til denne, sagde Søren Abildgaard blandt andet.

I sine kommentarer til den aktuelle folkekirkelige situation kom Søren Abildgaard også ind på folkekirkens tilstedeværelse i hele landet, det psykiske arbejdsmiljø på de folkekirkelige arbejdspladser og det vigtige arbejde med at styrke relationerne til de grupper, der ikke har fundet vejen til folkekirken eller som folkekirken risikerer at miste kontakten til.

Læs hele talen via linket i boksen.

 

Flere artikler om samme emne

#Årsmøde 2021