Lægfolkets indflydelse på folkekirkens fælles økonomi

Kaj Bollmann, afgående gejstligt medlem af bestyrelsen, holdt et oplæg, hvor han fortalte, at det er en sag med lang historik i Landsforeningen. De delegerede har tidligere givet tilslutning til, at bestyrelsen skulle arbejde videre med at konkretisere et forslag om fælles økonomi.

Han fortsatte med at fortælle, at det ikke er en enkel sag, fordi der er mange forskellige holdninger og flere aktører involveret, blandt andet præsteforeningen og provsteforeningen.

- Det er også vigtigt at sige, at forslaget ikke er på regeringens dagsorden for lovændringer. Derfor har det et langt sigte, det er ikke i morgen, vi får det ændret, sagde han.

På bestyrelsens vegne fremlagde han et forslag til en mulig, fremtidig model, som i hovedtræk handler om, at folkekirkens indflydelse på fællesfonden bliver fastsat ved lov, og at den udvides, så folkekirken får et organ med repræsentanter for menighedsrådene og beslutningskompetence over de midler, som er opkrævet hos folkekirkens medlemmer.

Har virket underligt

Baggrunden for forslaget er, sagde Kaj Bollmann, at det har virket underligt, at demokratiet ikke gælder økonomien på landsplan. Der er oprettet en budgetfølgegruppe med indstillingsret, men beslutningskompetencen ligger hos ministeren. Samtidig er der i dag et budgetsamråd, som alene kan udtale sig om en begrænset del af budgettet.

- Det er ikke en demokratisk model, vi har i dag, og der er ingen beslutningsmyndighed for repræsentanter fra menighedsrådene. Derfor har vi brug for jeres opbakning til, at forslaget er udgangspunkt for det arbejde, vi skal lave fremover. Tanken er at fremlægge et konsolideret forslag for et kommende delegeretmøde, som kan opnå tilslutning fra de væsentligste aktører i folkekirken, sagde Kaj Bollmann.

Herefter gik delegeret Terkel Nielsen fra Helsingør stift på talerstolen for at sige, at det lyder uskyldigt, men kernen er en anden. Den er den største ændring af kirkens organisation siden 1903, som vil føre til et kirkeråd, hvilket ikke er godt for folkekirken. Der er mange misforståelser i forslaget, sluttede han sit indlæg.

Tommy Carlsen fra samme stift tog herefter ordet og sagde, at han er meget uenig med Terkel Nielsen i hans indlæg.

- Bestyrelsen ønsker opbakning til at arbejde videre med arbejdet, og det synes jeg, de skal. Jeg er ikke bange for et kirkeråd eller en synode, og jeg synes, det er at blande tingene sammen. Forslaget er gennemarbejdet. Jeg synes, det er urimeligt, at vi læge medlemmer ikke har mere at skulle have sagt over landskirkeskatten.

Udvisker adskillelse

Terkel Nielsen tog til genmæle og sagde, at det er afgørende for vores kirke, at man adskiller religion og politik. Forslaget vil udviske den adskillelse. Man vil have demokrati i kirken, siger man, men demokratiet er menighedsrådene, og de findes allerede.

- Jeg vil advare mod et organ med kirkefolk med viljen til magt, sluttede Terkel Nielsen.

Karen Klint fra Haderslev stift tog ordet og sagde, at forslaget er en mindre sammenblanding af politik og religion. Den nuværende ordning er allerede en sammenblanding af politik og religion, fordi kirkeministeren er den øverste ansvarlige.

Jens William Grav fra Københavns stift gik på talerstolen for at sige, at det ikke handler om et kirkeråd. Men om at man i en økonomisk proces gerne vil have en mere demokratisk inddragelse af menighedsrådene.

- Jeg havde måske hellere set, at det var i provstiudvalgssammenhæng, man satte ind i stedet for i stiftsrådene. Men det handler ikke om kirkeråd eller ej.

Til sidst tog Kaj Bollmann igen ordet og sagde, at Terkel Nielsen skyder med tungt skyts, men det er mod et spøgelse, som ikke er i salen.

Herefter skulle de delegerede stemme om forslaget, og der var 318 stemmer for, 29 stemmer imod og 27 blanke stemmer.