29. JUNI 2021

Velkommen til vores nye hjemmeside

Flere indgange, bedre funktionalitet og nemt overblik over vores nyheder for vores brugere på den nye hjemmeside.

Om Os Forside

Af: Charlotte Tybjerg Sørensen

Her er et udsnit af vores nye hjemmeside. Vi har glædet os meget til at tage den i brug. Noget er, som det plejer: Vi har samme placering af fx logo, kontaktoplysninger og DAP-indgang. Men vi har også lavet en række ændringer, der skal gøre www.menighedsraad.dk endnu bedre at bruge for såvel medlemmer som andre brugere af siden.

Nogle af de nye elementer er bl.a. menupunktet Kirkeliv, hvor man kan finde inspiration til arbejdet i sin egen kirke og eget sogn. Der er også kommet info på siden om, hvad menighedsrådsarbejdet går ud på, ligesom der også er kommet en arrangementsoversigt. Samtidig er vore kurser for medlemmerne blevet mere synlige.

Den nye hjemmeside er et af de konkrete resultater af et endnu større fokus på at give medlemmerne en god service. Det har sit udspring i Landsforeningens Medlemsudvalg, som har til formål at arbejde med medlemsrelationerne og øge inddragelsen af medlemmerne i foreningens arbejde.

Den nye hjemmeside er således blevet til med input fra en bredt sammensat brugergruppe af blandt andre menighedsrådsmedlemmer og repræsentanter for distriktsforeningerne. Siden er udviklet af webbureauet KLEAN.