18. DECEMBER 2019

Kodaafgift ved brug af musik i kirken

På Den Digitale Arbejdsplads findes en vejledning i hvilke arrangementer, der skal betales afgift til Koda af.

Kirkekoncert i København.jpg (1)

Hvornår skal der betales koda-afgift ved et arrangement i kirken, der indeholder musik? Det kan I finde svar på i en vejledning, som Landsforeningen har udarbejdet. Foto: Henrik Petit

Af: Charlotte Tybjerg Sørensen

Vintermånederne er traditionen tro fyldt med arrangementer i kirkerne, hvor musik udgør en stor del af begivenheden, og hvor der i nogle tilfælde skal betales koda-afgift. Men hvornår skal der betales, og hvornår er musikken ikke afgiftsbelagt?

Kristeligt Dagblad omtaler i en artikel den 18. december 2019 "Retssag om musik kan koste kirker dyrt" en principiel sag, der behandles i retssystemet netop nu. Sagen handler om natgudstjenester i Trinitatis og Vor Frue kirker i København, hvor foreningen Koda har stævnet de to kirker, fordi de ikke har betalt koda-afgift til kunstnere i forbindelse med optræden ved deres natgudstjenester. Koda mener, at der indgår så meget musik i nogle af de to kirkers arrangementer, at de bedre kan betegnes som koncerter end gudstjenester. 

Landsforeningen har udarbejdet nedenstående vejledning. Den er fra 2014 og blev lavet efter, at Koda og Landsforeningen af Menighedsråd året forinden havde indgået en aftale om en abonnementsordning for kirkernes brug af beskyttet musik. Vejledningen ligger på Den Digitale Arbejdsplads. Her er de vigtigste pointer fra den.

Holder I koncerter, musikgudstjenester og andre åbne arrangementer med musik i fx kirken eller sognegården?  Så skal I være opmærksomme på, om musikken er beskyttet af loven om ophavsret. Kort fortalt er et værk beskyttet, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår. Hvis musikværket er beskyttet, skal der betales afgift til Koda. Dog er det arrangementets indhold, der bestemmer, om der skal betales afgift.

 I skal ikke betale for al musik i kirken

Det er ikke alle arrangementer, der skal betales for til Koda. Det er arrangementets reelle indhold, der er afgørende for, om der skal betales afgift – og ikke den benævnelse, I giver arrangementet.

 Udgangspunktet er, at gudstjenester og kirkelige handlinger ikke er afgiftsbelagte. Det gælder også nogle typer af musikgudstjenester: 

Musikgudstjenesten som IKKE er afgiftsbelagt:
- arrangementer (som kan være benævnt musikgudstjenester), hvor musik kan have stor vægt, men hvor liturgien er bevaret, og der holdes prædiken og måske nadver.

Musikgudstjenesten som ER afgiftsbelagt:
- arrangementer (som kan være benævnt musikgudstjenester), hvor det bærende element er musik, og hvor liturgien ikke er indarbejdet, men hvor der måske er bøn. 

Koncert som ER afgiftsbelagt:
- arrangementer, hvis indhold er fokuseret på musik.

Er I i tvivl om, hvorvidt I skal betale afgift eller ej i forbindelse med et konkret arrangement, kan I altid få vejledning hos Landsforeningens Rådgivning.