31. OKTOBER 2018

Velkommen til nye medlemmer

152 sogne har afholdt valg til menighedsrådet her i efteråret. Landsforeningen er klar med online-introduktionskurser for de nye.

godt fra start.jpg

Et godt sted at starte, hvis man er nyvalgt medlem af menighedsrådet, er godtfrastart.dk.

Af: Alex Kjær

Langt de fleste sogne afholder menighedsrådsvalg hvert 4. år, men en lille gruppe er med i en forsøgsordning, hvor valget foregår hver andet år.

Find online-kurser her:

152 menighedsråd har afholdt valg i 2018, og det betyder, at der en del steder om kort tid indtræder nye medlemmer.

Online-kurser

Er man helt ny, er godtfrastart.dk et vigtigt sted at kende. Her kan man tage en række online-kurser i emner som: Kirkens liv, det praktiske rådsarbejde, ledelse og samvirke, bygninger og kirkegårde, økonomi for menighedsrådsmedlemmer samt roller, opgaver og ansvar.

Ud over online-introduktionskurserne er godtfrastart.dk for nylig blevet udvidet med to moduler. Det ene handler om daglig ledelse, det andet om kirkens bygninger.

Endelig kan man også også få en introduktion til Den Digitale Arbejdsplads, som er et vigtigt redskab i menighedsrådsmedlemmernes arbejde.