Tidligere vindere
Gabrielprisen blev første gang uddelt i 2003.
Niels Arden Oplev vandt filmprisen Gabriel 2022 for filmen "Rose".
2022: Rose
Niels Arden Oplev vandt filmprisen Gabriel 2022 for filmen "Rose".
Vinderfilmen handler om den skizofrene Inger og hendes rejse til Paris med sin søster og svoger.
Historien, der er inspireret af Niels Arden Oplevs søster, Maren Elisabeth, er hjertevarm, og selvom den skildrer svære emner, er filmen en livsbekræftende oplevelse.
Filmen viser også, hvordan den psykisk syge uundgåeligt mødes med mange forskellige tilgange. Den er på én og samme tid rørende, sjov og kompleks, fuld af medmenneskelighed.
Formand for foreningen SIND, Mia Kristina Hansen, modtog Gabrielprisen på vegne af Niels Arden Oplev, og hun sagde ved kåringen:
- Jeg ved, Niels vil donere den pengegave, der følger med prisen til SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed. Det er vi meget stolte af og beærede over. Og så ved jeg, at han vil give statuetten til sin søster, Maren Elisabeth, som har godkendt filmen. Hun er så glad for den og synes, det er en god film.
2021: Håb
Instruktør Maria Sødahl var med på et videolink fra Norge, da hendes film Håb (Hope) vandt Gabrielprisen på Landsforeningens årsmøde. Den glade vinder sagde blandt andet, at hun er vældig overvældet over at modtage prisen. Hun glæder sig til, at mange af landets menighedsråd forhåbentlig vælger at vise filmen og tale om dens temaer.
"Håb" blev blandt andet på grund af corona ikke vist i de danske biografer, da den udkom, derfor glæder instruktøren sig over, at den nu alligevel – forhåbentlig – kommer på rundtur i Danmark.
Vinderfilmen begynder lidt før jul og slutter et par dage inde i det nye år. Det bliver en ekstraordinært hård juletid for det karrieretravle middelklasse-par Anja og Tomas samt deres børn. En tidligere lungekræft har spredt sig i Anjas krop og sidder som en svulst i hjernen. Håbet synes ude, for Anja har fået at vide, at hun i værste tilfælde kun har tre måneder tilbage at leve i.
Fortællingen er baseret på instruktørens eget kræftforløb, og det giver ifølge flere anmeldere filmen en særlig troværdighed og ægthed.
Blandt de medvirkende er Andrea Bræin Hovig og Stellan Skarsgård.
2020: Onkel
Der går mange minutter, inden de første ord bliver sagt i det stille drama ”Onkel”. Filmen handler om forholdet mellem en niece og en onkel, der sammen bor på en gård i Sønderjylland.
Instruktør Frelle Petersen har i sin research til filmen boet og hjulpet til med arbejdet på den gård, hvor filmen foregår og har castet indenfor en radius af 15 km for at opnå den rette accent af sønderjysk. De to hovedroller spilles af virkelighedens onkel og niece Jette Søndergaard og Peter Hansen Tygesen.
Instruktøren modtog prisen på Landsforeningens sekretariat og sagde blandt andet: - Min fortælling foregår blandt andet i en kirke, hvor en kærlighedshistorie udspiller sig. Det er ikke så tit, man oplever dating i folkekirken, men jeg er glad for, at mange har givet givet udtryk for, at det fungerer fint i historien.
Jurymedlem Susanne Charlotte Knudstorp sagde om baggrunden for at uddele årets pris til "Onkel": - Tak for at lave en film, der tager fat i mantraet om at rejse væk fra landet og ind til byen for at realisere sig selv i stedet for at blive i lokalsamfundet, hvor man er vokset op. Det er en stærk film, fordi den sætter spørgsmålstegn ved, om man skal følge det mantra.
2019: Unge Astrid
Filmen om Astrid Lindgrens ungdom, ”Unge Astrid”, vinder Gabriel prisen 2019.
Filmens instruktør, Pernille Fischer Christensen, siger blandt andet om at modtage prisen.
- Det er få kunstnere, jeg kan sige om, at jeg var en anden, hvis ikke jeg havde mødt deres kunst. Men det kan jeg om Astrid Lindgren, og derfor var det stort at få lov at lave en film om hende og stort at vinde Gabrielprisen for værket.
De øvrige nominerede film i 2019 var: ”Den skyldige”, ”Den tid på året”, Før frosten” og ”Grænse”.
Juryen siger blandt andet om vinderfilmen:
For voksne og unge er det oplagt at diskutere den ud fra de figurer og fortællinger af Lindgren, de selv kender. Altså finde sporene ind i forfatterskabet. De fleste vil kende Emil, Pippi og deres familier/venner. Mange vil kende Ronja Røverdatter, Mio min Mio og Brødrene Løvehjerte.
Frygt og mod, kærlighed, velvilje, folk, der hjælper, andre som giver efter – bøgerne er fulde af det.
I forhold til kirkens rolle i filmen kan man spørge: Er kristendommen et forvar for Gud eller for mennesket?
Kan den forsvare Gud, uden samtidig at forsvare mennesket? Hvis den gør det, hvad sker der så med den? Bliver den autoritær, selvtilstrækkelig, livsfjern?
Filmen er en kærlighedshistorie, men hvordan adskiller den sig fra andre kærlighedshistorier? Hvis børn skriver til Astrid Lindgren, at ”hun er på deres side”, er hun så også på de voksnes side? Og både børn og voksne bør drøfte, hvad det vil sige, at nogen er på deres side eller hvordan ønsket om og længslen efter at nogen er det, ser ud.
2018: Kæmpen
Vinderen af Gabrielprisen 2018 er den svenske instruktør Johannes Nyholm for filmen ”Kæmpen”, en rørende fortælling om en outsider og en 60 meter høj kæmpe.
Johannes Nyholms vinderfilm handler om Rikard, som er autist og derudover stærkt deform. Han er overbevist om, at han vil blive genforenet med sin mor, hvis bare han vinder det nordiske mesterskab i petanque.
Filmen har fået gode anmeldelser i pressen. I det ansete filmmagasin Ekko skriver Lars Bukdahl blandt andet: "Johannes Nyholms film er Elefantmanden i velfærdssamfundet: monstrøst rørende, virkelig morsom og gigantisk original. Det er en fantastisk film."
Johannes Nyholm tror, filmens gode anmeldelser skyldes flere ting. Dels skal der være en god historie, som publikum kan identificere sig med, dels gjorde alle omkring produktionen en stor indsats for at få filmen til at lykkes.
- De fleste film har et stramt budget, og man har minimalt med tid. Derfor kræver en god film, at alle arbejder hårdt, også fordi der altid dukker uforudsete ting op undervejs, som udfordrer produktionen. Det gælder både skuespillerne, som var velforberedte, lydfolkene, efterbehandlingen af filmen og alle de andre elementer, som indgår.
2017: Der kommer en dag
Den kirkelige filmpris Gabriel går til Jesper W. Nielsen for filmen ”Der kommer en dag”.
Det er en barsk historie om brødrene Elmer og Erik. I filmen ”Der kommer en dag” bliver drengenes mor syg, og brødrene sendes til drengehjemmet Gudhjem, hvor de må kæmpe mod ydmygelser og overgreb.
Filmens instruktør, Jesper W. Nielsen modtog prisen på 15.000 kroner og en statuette foran cirka 500 menighedsrådsmedlemmer og gæster, der var samlet i Nyborg til årsmøde i Landsforeningen af Menighedsråd.
Det var en glad instruktør, der modtog prisen:
- Det er en kæmpestor ære – og jeg er rigtig glad for prisen. Det er vigtigt, at en film som den her får opmærksomhed. Det er vigtigt at få fortalt drengenes historie. Og i det hele taget historier om mennesker, som vi glemmer at tage os af – og som ikke kan passe på sig selv, siger instruktøren, sagde han om filmen, der er udvalgt mellem mere end 50 nordiske film.
- Det er håb og ikke håbløshed, vi har prøvet at skildre i filmen. Vi kan overleve det umulige, hvis vi tør og har evnerne. Fantasien kan forhindre os i at bryde sammen som mennesker, sluttede han af med at sige i sin takketale til forsamlingen.
2016: Louder than bombs
Årets Gabrielvinder ,”Louder Than Bombs”, følger brødrene Jonah og Conrad, der på hver deres måde forsøger at acceptere deres mors død. Hun var en berømt krigsfotograf, og da en retrospektiv samling af hendes værker skal udstilles, forenes den resterende del af familien for første gang i tre år under fælles tag. Genforeningen vækker en række uafklarede følelser i både faren og de to brødre.
Filmen er den første engelsksprogede film fra Joachim Trier, der tager springet fra norsk film til Hollywood. I dramaet medvirker blandt andre Gabriel Byrne, Jesse Eisenberg og Isabelle Huppert.
Juryens motivation
Filmen er et dobbelt-portræt: Dels af en afdød, dels af den familie, de mænd, den afdødes død har så voldsom, destruktiv effekt på. Det knugende, indkapslede drama eksploderer, da medierne vil offentliggøre den barske sandhed, som omhyggeligt har været hold hemmelig i årevis.
Det voldsomme dødsfald har fået de efterladte til at krybe i koma på vidt forskellig vis: Én har uoverlagt hastet med at få kæreste og nyfødt, én har isoleret sig utilnærmeligt i had, afsky og foragt, én prøver velment afmægtigt og midt i sine egne at løse alle og alles problemer.
Langsomt og pinefuldt oprulles den egocentri, -de svigt og i bredeste forstand den utroskab, der splintrede familien. Forløsningen kommer med overrumplende, obskur originalitet da en ung, smuk, sexet og voldsomt beruset ung kvindes strøm af urin rammer den dybt dysfunktionelle, traumatiserede yngste dreng og transformeres til hans strøm af befriende tårer.
Moderens synder er tydeligt nedarvet i moderens sønner, men det allersidste billede, hvor afdøde materialiserer sig blandt sine tre nærmeste mænd, som hun har gjort så meget ondt og forvoldt så megen smerte, og som er filmens eneste positive øjeblik, tillader et lille håb om en lysere, lykkeligere fremtid for de efterladte.
2015: Mennesker bliver spist
Erik Clausens film "Mennesker bliver spist" vandt Gabrielprisen i 2015.
Juryen skriver bl.a. i sin begrundelse:
- Erik Clausen får Gabrielprisen 2015 for sit smukke og nuancerede familiedrama ”Mennesker bliver spist”. En film som både trækker på den danske tradition for den humoristiske folkekomedie og for den analyserende hverdagsskildring, som går ind under samfundets overflade og afslører de skæbner, der gemmer sig der. Som Erik Clausen selv malende har udtrykt det: ”Hvis du dykker ned i telefonbogen, er der et drama!”
2014: Nordvest
Michael Noers film om bandemiljøet i Københavns Nordvest-kvarter vandt Gabrielprisen i 2014.
Juryen skriver bl.a. i sin begrundelse:
- Bevidst og originalt trækkes paralleller til både Det Gamle Testamentes og det moderne Hollywoods dyrkelse af begrebet: familie. Kasper er den ansvarsbevidste, omsorgsfulde storebror, som kæmper for sin familie: En magtesløs, evigt fraværende mor, en kær, forsømt lillesøster og en barnlig, splejset lillebror, som i begivenhedernes barske forløb afslører iskold, dræbende dødsforagt og kulsorte, skrupelløse dybder.
Vinderfilmen opruller indforstået baggrunden for storby-Danmarks stigende kriminalitet - det menneskelige bag det sensationelle, det komplekse bag overskrifterne - med dokumentarisk realisme.
2013: Jagten
Thomas Vinterbergs "Jagten" med Mads Mikkelsen i hovedrollen vandt Gabrielprisen i 2013. Juryen skriver bl.a. i sin begrundelse:
- En af årets mest populære danske spillefilm er "Jagten" af Thomas Vinterberg. Den handler om en pædagog, vikar i en børnehave, en flink og sympatisk mand, der bliver beskyldt for at have krænket en af de små piger seksuelt. Det er klart fra starten, at han er uskyldig, men vi ser, hvordan han bliver jagtet, slået, sparket og stenet med konservesdåser ud af den lokale købmandsbutik.
2012: 10 timer til Paradis
Mads Mathiesen vandt prisen i 2012 for sin film Ti timer til Paradis. Til forskel fra mange andre af tidens film, prøver vinderfilmen ikke at imponere publikum gennem spektakel og udstyr, skuespillere der krænger sjælen ud, eller ved at invitere til gætteleg om instruktørpersonligheders intentioner med værket. Vinderfilmen udmærker sig ved at omsætte sit budskab til handling. Derfor bliver den på intet tidspunkt forudsigelig eller kedelig, var juryens begrundelse.
2011: En ganske rar mand
Hans Petter Molands film om fristelse i rå mængder, En ganske rar mand, løb af med Gabrielprisen i 2011.
Filmens hovedperson, Ulrik, løslades efter 12 års fængsel for drabet på sin kones elsker. Og nu vender fortiden tilbage i form af tilbud om sex, mad og hævn.
2010: Superbror
Birger Larsens børnefilm Superbror, der løb med Gabrielprisen i 2010.
Filmen skildrer rørende og autentisk en familie med en enlig mor og to brødre, hvor storebror er autist og ikke kan leve op til sin lillebrors forventninger og drømme om en stærk storebrorfigur.
- Vinderfilmen er et spacey eventyr med en genkendelig kerne af rå hverdags-realisme. Juryen 2010
2009: De usynlige
Den norske spillefilm De usynlige, instrueret af Erik Poppe og med danske Trine Dyrholm i hovedrollen, vandt Gabrielprisen på 2.000 euro. Prisen blev overrakt til Trine Dyrholm på Landsforeningens årsmøde den 12. juni 2009.
- Det er interessant at se, hvordan livet i og omkring kirken bliver skildret i filmen. Det er sjældent, at det beskrives så positivt og indforstået som her. Jes Nysten, jurymedlem
2008: Karlas Kabale
Vinderen i 2008 blev Karlas Kabale, der er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup efter en bog af Renée Toft Simonsen.
- I Karlas Kabale skildres både børns og voksnes længsel efter den perfekte, vidunderlige tilværelse, -det totalt harmoniske familieliv, der for de voksnes vedkommende hele tiden udsættes: Fordi arbejdet fylder så meget, og fordi huset skal være så fint: Moderne forældre, der vil gøre ALT for deres børn...undtagen være sammen med dem! Juryen 2008
2007: Drømmen
Niels Arden Oplevs film Drømmen er en kompromisløs og fængende film om enerenskamp mod systemet og om drømmen om frihed, lighed og retfærdighed.
2006: Adams æbler
På sin egen helt personlige måde fører Adams æbler os gennem den grufulde og voldsomme "Jobs bog" fra Det Gamle Testamente, hvor meningen med livet sættes på spidsen: Hvor mennesket bringes i tvivl om, hvad der er godt eller ondt og hvem, der handler i det godes eller det ondes tjeneste.
2005: Ondskab
Ondskab er Mikael Håfströms filmatisering af Jan Guillous erindringsroman fra tiden på en benhård kostskole. En barsk film om Erik, en dreng, der hjemmefra har været tvunget til at lære sig en næsten umenneskelig kontrol over fysisk smerte.
2004: Forbrydelser
Forbrydelser er en usædvanlig fremstilling af et usædvanligt miljø - dets indre liv og dets samspil med omverdenen. Og den handler om tro, vantro, fristelse, svigt, ensomhed og kærlighed.
2003: Manden uden fortid
Den første Gabriel gik til den finske film "Manden uden fortid" af Aki Kaurismäki