25. JANUAR 2024

Skal du med til migrantkonference?

I april holdes en stor migrantkonference, som er relevant for sogne med et ønske om at række ud og skabe kontakt til nye danskere i lokalområdet.

Migrantmenigheder

Migranter kan have mange forskellige former for tilknytning til folkekirken, hvis sognet er interesseret i at række ud og skabe kontakt. I Skjoldhøj Kirke i Aarhus er der etableret flere møder med en assyrisk menighed, som også låner kirkerummet til at holde gudstjenester. Foto: Jonas Hedelund.

Af: Alex Kjær

Midt iblandt os – Migranter i kirke og samfund

Migrantkonferencen henvender sig til alle menighedsrådsmedlemmer, præster, øvrige ansatte og frivillige i folkekirken og holdes 19.-20. april på Nyborg Strand.

Konferencen er arrangeret Landsforeningen af Menighedsråd og Folkekirkens Migrantsamarbejde.

Tilmeldingen og mere information her.

Konferencen ”Midt iblandt os – Migranter i kirke og samfund” er arrangeret af Landsforeningen af Menighedsråd i samarbejde med Folkekirkens Migrantsamarbejde og henvender sig til alle menighedsrådsmedlemmer, præster, øvrige ansatte og frivillige i folkekirken.

Den holdes 19.-20. april på Nyborg Strand.

Per Damgaard Pedersen fra Landsforeningens bestyrelse siger om initiativet:

- Det er vores indtryk, at stadig flere menighedsråd er nysgerrige på, hvordan man forholder sig til, at der bor mennesker af mange nationaliteter i sognet. Men det rejser også mange spørgsmål, og man kan føle sig usikker på, hvordan man kan vise åbenhed for migranter i sit sogn. Derfor er vi glade for sammen med Folkekirkens Migrantsamarbejde at indbyde alle interesserede og nysgerrige til konference om migrantarbejde.

Hvem bor i sognet?

For godt et år siden udgav Landsforeningen af Menighedsråd et redskab, som giver overblik over, hvor mange migranter der er bosiddende i landets enkelte sogne.

For en del af dem, som valgte at bruge værktøjet, dukkede der ukendte tal op om befolkningssammensætningen i lokalområdet.

For nogle var næste skridt at undersøge, om de pågældende er tilknyttet en folkekirke eller anden kirke i området, og dernæst at overveje, om tallene giver anledning til at nytænke sognets kirkelige tilbud.

Et af de steder i landet, hvor der bor mange migranter, og hvor kirken jævnligt har møder med nydanskere, er Halskov Kirke i Vestsjælland. Her er Anne Kathrine Pontoppidan Clausen ansat i en stilling, som er delt mellem at være sognepræst og migrantpræst.

- Vi ser jævnligt migranter i vores kirke, fordi vi går op i at invitere både nydanskere og gammeldanskere til at mødes til de samme gudstjenester og aktiviteter, siger hun og tilføjer, at kirken har undersøgt befolkningssammensætningen i sognet, og den viser, at der bor cirka 50 forskellige nationaliteter i området.

Menighedsrådet har et migrantudvalg, hvor seks ud af ti medlemmer sidder. Både provstiet, menighedsrådet og menigheden har et ønske om at række ud til områdets mange nye danskere for at fortælle, at folkekirken også er for dem, hvis de har lyst til at være med.

- Vi har fx nogle arabiske kristne, som er ret aktive i kirken. De kommer til familiegudstjenester og andre aktiviteter. For nogle år siden begyndte kirken at lave Gud og falafel arrangementer, som er en spaghettigudstjeneste med den forskel, at menuen består af falafler. Vi har stadig Gud og hotdog samt Gud og pandekager arrangementer, men der dukker flere migranter op i kirken, når vi spiser falafel, siger hun.

Større rigdom

For kirken betyder migrantmøderne blandt andet, at der er kommet en større rigdom til gudstjenesterne. Der er to pinsemenigheder i byen, som flere gange har holdt fælles gudstjeneste med Halskov Kirke.

- Da gudstjenesten blev holdt hos os, mødte der omkring 110 personer op. Den ene pinsemenighed er afrikansk, og det er inspirerende at se, hvordan de har en anden tilgang, end vi har. De rejser sig og danser under salmerne, de er klædt i farvestrålende tøj, for de forstår virkelig at finde søndagstøjet frem, siger migrantpræsten og tilføjer, at det er berigende for menigheden i Halskov at opleve, hvordan troen får udtryk i andre kulturer.

De fælles gudstjenester er blevet en tradition i byen, og den næste finder sandsynligvis sted til sommer.

Hvis der er sogne, som er klar over, at der bor migranter i området, men som er usikre på, hvordan et migrantmøde kan foregå, har Anne Kathrine Pontoppidan Clausen nogle gode råd.

- Den personlige relation har meget at sige. Migranterne skal opleve, at kirken også er for dem og deres familier. Så meget ligger i at være åben og imødekommende, når der opstår muligheder for at tale sammen.

Hun tilføjer, at der også har været mislykkede forsøg på migrantmøder i Halskov. Fx lavede kirken adskillige arrangementer for ukrainere, hvor ingen mødte op. Det viste sig, at de i stedet kom i en af pinsemenighederne, fordi det lå på et tidspunkt, som passede bedre.

Samarbejde med andre

Som migrantpræst har hun også samarbejder med boligsociale medarbejdere, som er ansat i et boligområde i byen med en høj andel af migranter.

- Efter at have delt julehjælp ud i området, har vi fx haft et nytårsarrangement, hvor vi mødtes med migranter til kaffe og kage og fortalte om kirkens tilbud. Så det handler også om at være opmærksom på, om der måske findes aktører i lokalområdet, som kirken kan samarbejde med, siger hun og tilføjer, at hun gennem samarbejdet med de boligsociale medarbejdere også har været med til flere tværkulturelle arrangementer med foredrag og korsang.

Derigennem har hun lært folk fra den del af lokalområdet bedre at kende.

Program i to dele

Der er mulighed for at deltage i hele konferencen eller nøjes med en enkelt dag.

Fredag vil der primært være videns-oplæg, mens lørdag har workshops og på den måde i endnu højere grad lægger op til at netværke og vidensdele.

Landsforeningen anbefaler derfor, med mindre migrantsamarbejde er et område, som har stor betydning for kirken, at menighedsrådet prioriterer lørdag 20. april.

Her vil der blandt andet være workshops og oplæg med overskrifter som ” Migranter og flere identiteter”, ” Ansættelser af migranter”, ”God praksis i kontakt med indvandrer og efterkommer”, ”Musik og migranter” og ”Fælles menigheder”.

Hvem bor i jeres sogn?

Landsforeningen har udgivet et redskab, som fortæller, hvor mange og hvilke migranter, der bor i jeres sogneområde.

Redskabet finder I midt i denne artikel på vores hjemmeside.