Spar på administrationen
Der er mange administrative opgaver, der løses af landets sogne, og det koster mange ressourcer lokalt. Gennem ændrede arbejdsgange eller samarbejde har nogle sogne fundet løsninger, der har gjort administrationsopgaverne mindre ressourcekrævende og billigere.
Spar på administration
Sognene varetager en række administrative opgaver dels som lokal kirkelig ledelse dels som myndighed på en række områder. Øget digitalisering og kompleksitet i opgaveløsningen har givet anledning til, at sogne har ønsket og gennemført etablering af en billigere administration gennem ændrede arbejdsgange eller samarbejde.
Hvad kan man opnå?
- Gennem billigere løsning af administrative opgaver er det muligt for sognene at bruge ressourcerne på mere kirkeligt indhold.
- Ved at anvende færre ressourcer på administration har sognene fx ansat præster til at udvikle forkyndelsen, nået nye målgrupper eller arbejdet med diakoni. Sognemedhjælpere er en anden gruppe af medarbejdere, som menighedsrådene vælger til, når der er sparet penge på administration. Sognemedhjælpere overtager i nogle tilfælde også en koordinerende rolle eller en værtsrolle i kirken, som tidligere har været en del af den administrative funktion.
- Højere kvalitet i opgaveløsningen ved at medarbejdere får større specialisering i opgaverne.
- Tilpasning af den administrative praksis til en tidssvarende funktion.
- Ved at samle funktioner omkring administration kan der være mulighed for at skabe større enheder med flere medarbejdere, der kan specialisere sig inden for særlige områder og yde faglig og kollegial sparring.
Hvordan kommer man i gang, og hvordan skal det tilrettelægges?
Måden hvorpå menighedsråd har gennemført ændringer til en billigere administrationen, er forskelligartede. Første skridt er, at man får tanken om, at tingene med fordel kunne tilrettelægges anderledes.
For nogle starter processen som et ønske om at slanke administrationen med henblik på at få ressourcer til kirkens indhold. For andre er tankerne opstået, når en kernemedarbejder i administrationen har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller har sagt op.
Det kan også være i forbindelse med, at man oplever, at der er uhensigtsmæssigheder i form af ringe kvalitet eller for stort tidsforbrug. Det kan også være medarbejdere, der gør opmærksom på, at der er mindre arbejde og dermed mulighed for at løse flere opgaver for andre sogne.
Eksempler
- Kordegnefunktion for flere sogne
Ændringer fra en tid, hvor det enkelte sognebarn mødte frem på kirkekontoret, til en situation, hvor serviceringen foregår online og giver mulighed for at samle kordegnefunktionen i fælleskirkekontorer eller huse. - Fællesskab om regnskaber
Ved at gå sammen om regnskabsførelse lettes det enkelte sogn for arbejdet med at få billig og god kvalitet i regnskabet. Ved at samle sig i administrative fællesskaber, ved at mindre sogne får opgaven løst i større sogne, i fælles administrationskontorer eller fx hos Landsforeningen af Menighedsråd eller hos kirkeadministration.dk mm., får menighedsrådene ydelsen til en lav pris og med en høj kvalitet.
Alt efter hvor mange ressourcer der tidligere har været anvendt, kan der være en del at spare gennem denne metode. Det kan endvidere være billigere end private aktører, der skal tjene penge på ydelserne.
