Tilpas kirkegården

Mange kirkegårde kan tilpasses bedre til en virkelighed, hvor mange vælger kistebegravelser fra.

Kirkegårdene udgør en stor del af folkekirkens samlede økonomi. Befolkningens begravelsesmønstre er i disse år under forandring, og befolkningens ønsker til brug af kirkegårdene forandres.

En række kirkegårde har en overkapacitet af kistegravsteder med fx hæk omkring. Gennem ændringer af kirkegårdens landskab, så det passer til sognets begravelsesmønster, og fx tomme kistegravpladser erstattes af andre former for beplantning, kan man opnå en række fordele.

Hvad kan man opnå?

  • Besparelser gennem omlægning af ubenyttede begravelsespladser til mindre plejekrævende arealer.
  • Færre ressourcer til vedligeholdelse gennem etablering af områder med mindre krævende arbejdsopgaver.
  • Frigørelse af ressourcer til andre opgaver i kirken eller på kirkegården.
  • Mere harmonisk kirkegård, hvor antallet af anvendte gravpladser passer til det landskabelige udtryk.

Hvordan kommer man i gang?
Omlægningen af kirkegårde kræver et grundigt forarbejde, da der ofte vil skulle træffes beslutninger, som rækker langt ud i fremtiden, og som har stor betydning for sognets økonomi.

Et redskab til at få sat ord på, hvordan kirkegården er i dag, og hvordan den skal være i fremtiden, er at udarbejde en helhedsplan for kirkegården. 

Er der vigtige regler?
Provstiet skal godkende større omlægninger af kirkegården. Ved ændringer i medarbejdernes ansættelsesvilkår kan menighedsrådet søge rådgivning i stiftet eller i Landsforeningen af Menighedsråd. 

Omkostninger
Der er en indledende investering til omlægning.

Læs, hvordan man i Bov omlægger en stor del af sognets største kirkegård til parkkirkegård