Brug frivillige
Frivillige varetager et hav af forskellige opgaver i sognene. Og mange frivillige kan også føre til, at menigheden vokser.
Hvad kan man opnå?
Gennem øget brug af frivillige oplever sognene en lang række gevinster.
Det kan være:
- Besparelser på lønkroner, idet de frivillige ikke belaster lønbudgettet.
- At det enkelte sognebarns tilknytning til kirken øges ved, at der er en opgave at løse.
Ved at engagere frivillige i opgaver er der også eksempler på, at flere finder ind i det kirkelige fællesskab. Gennem rekrutteringen af frivillige til opgaver får sognene fat i andre dele af menigheden end fx de faste kirkegængere. Det kan være personer, som ser det som meningsfuldt at bidrage med en opgave, og som ikke normalt går meget i kirke. - Fællesgørelse af ansvaret for gudstjenesten gennem inddragelse af frivillige i opgaverne omkring kirkens liv.
Brug af frivillige er en måde at inddrage menigheden i gudstjenesten på, hvorved den bliver et fælles anliggende. Det opleves som en værdi, at flere bidrager til at være en aktiv del af den hellige handling, gudstjenesten er. Det kan også opleves givende for sognet, at flere tager ansvar for og er en del af, at der er pænt og ordentligt, og at gudstjenesten gennemføres på en god måde. - At aflaste menighedsrådet.
I nogle sogne har der været en tendens til, at alle opgaver, som ikke er omfattet af præsters og kirkefunktionærers jobbeskrivelser, falder tilbage på menighedsrådsmedlemmerne. Her kan de frivillige bidrage til, at det ikke bliver for meget for menighedsrådet med disse forskelligartede opgaver. - At kvaliteten bliver højere, eller at man kan vælge en mere omfattende løsning af opgaverne.
Fx er hjemmebag billigere end købekager, og for mange er hjemmebag også forbundet med højere kvalitet.
Hvad går det ud på?
Eksemplerne på hvilke opgaver frivillige kan varetage, favner meget bredt, og der vil formentlig være flere muligheder, end der er nævnt her. Afgrænsningen og mulighederne for opgaveløsningen er afhængig af, hvilke typer af mennesker det er muligt at rekruttere i lokalområdet.
Hvordan kommer man i gang?
I første omgang er det vigtigt at afklare, hvorvidt der er opgaver, frivillige kan løse, eller om man har sognebørn, der kan varetage særlige opgaver.
Mund-til-mund metoden er udbredt. Her skal man mundtligt og ansigt-til-ansigt spørge nogen om at deltage i opgaveløsningen. Efterlysning af frivillige i kirkeblade eller andre skriftlige medier bruges også mange steder.
Hovedparten af de frivillige er dog oftest blevet spurgt af menighedsråd, præster, medarbejdere eller andre frivillige. om de har mulighed for at bidrage til kirken gennem løsning af en konkret opgave.
Ledelse af frivillige
Brug af frivillige kræver overvejelser omkring opgaveindhold og tilrettelæggelse på samme måde som ved ansatte. Det er vigtigt at få afklaret, hvordan de frivillige skal have opgaverne tildelt, og de skal eventuelt læres op til opgaverne.
Herudover er det vigtigt at overveje, hvordan ledelsen af de frivillige skal være tilrettelagt, hvis der opstår situationer, hvor der er problemer med måden opgaven løses på.
Omkostninger
Hvad koster det? Der kan være mindre aftalte honorarer til frivillige. Mange steder holder man også et årligt arrangement som anerkendelse af de frivilliges arbejde. Det kan koste medarbejdertimer at ”holde styr på de frivillige”. Ledelsen af frivillige kan alt efter antal og omfang af opgaver være ressourcekrævende.
De fleste har brug for noget til gengæld i form af fællesskab, samvær og det at bidrage med noget. Dette behøver som udgangspunkt ikke koste noget på budgettet, men kan kræve ressourcer at skabe.
Er der vigtige regler?
Forsikringsmæssigt er det ikke afgørende for ansvaret omkring en medarbejder, om vedkommende er lønnet eller ikke lønnet. Hvis opgaver kan sammenlignes med et almindeligt ansættelsesforhold, er forsikringsforholdene gældende som ved almindelige ansættelser.
