Provstiudvalgskonferencen 2021

Design-af-banner-til-uddannelse.jpg

Tid og sted

30. januar 2021 Kl. 10:00 - 13:15

Pris

Det koster 250 kr. at deltage i provstiudvalgskonferencen. Faktura sendes til provstiet umiddelbart efter konferencen.

Yderligere info

Konferencens to temaer: Grøn omstilling og det nære demokrati i provstiet

Med et spændende, forskelligartet og praksisnært program inviterer Landsforeningen igen alle provstiudvalgsmedlemmer til virtuel konference den 30. januar 2021.
Programmet byder på to temaer:
•    Grøn omstilling i folkekirken og provstiet
•    Det nære demokrati i provstiet

Konferencen foregår virtuelt via mødeportalen Zoom, og deltagere tilbydes hjælp til at teste deres adgang til Zoom.

Program
09.30    Deltagerne etablerer forbindelse til mødet

10.00    Velkomst og introduktion til dagens program
v. konferencier, Carsten Bøgh Pedersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd

10.05    Grøn omstilling i folkekirken og provstiet
Med det første programpunkt sætter oplægsholderne rammen for et spændende og yderst relevant emne: grøn omstilling. For hvordan kan og skal folkekirken arbejde med grøn omstilling, og hvilken rolle spiller provstier og provstiudvalg en rolle heri? Hvordan kan ’grøn prioritering’ blive en del af provstiudvalgenes arbejde med bygninger, økonomi og andre emner i provstiet? Hvordan kan man som provstiudvalg bruge erfaringer fra andre sektorer i samfundet til at fremme grøn omstilling?

Som deltagere får I både mulighed for at få fagligt skarpe og praksisnære indsigter fra oplægsholderne og dele ud af jeres egne oplevelser, udfordringer og bud på løsninger fra egne provstier.

Programpunktet indledes med et introduktionsoplæg ved kirkeminister Joy Mogensen.

Herefter følger en paneldebat om grøn omstilling i folkekirken og provstiet v. oplægsholdere:

        -Henriette Rensbro, museumsinspektør,
         Kirkekonsulenterne v. Nationalmuseet
        -Mia Rahbek, restaureringsarkitekt og partner i
         LINJEN Arkitekter
        -Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet

Ordstyrer er Søren Abildgaard, formand i Landsforeningen af Menighedsråd.

Dialogen fortsættes i virtuelle erfa-grupper blandt deltagerne, som dermed får mulighed for at drøfte status, udfordringer og løsninger mht. grøn omstilling i egne provstier.

11.05    Pause

11.10    Punktet om grøn omstilling afsluttes med en plenum-drøftelse mellem oplægsholdere og deltagere

11.40    Pause

11.45    Det nære demokrati i provstiet
Det andet programpunkt – det nære demokrati – sætter spot på provstiudvalgenes vigtige rolle i at nære den gode samtale, det konstruktive samspil og samarbejde med menighedsrådene i provstiet. For hvordan kan provstiudvalg være med til at styrke det nære demokrati og interessen for helhedsperspektivet i provstiet? Hvordan kan man arbejde med værdibaseret styring? Og hvad kan man som provstiudvalg gøre i praksis?

Med de tre oplægsholdere får I som deltagere både faglige og praksisnære perspektiver på disse spørgsmål, og også her får I mulighed for at drøfte jeres egne problemstillinger og bud på løsninger med både oplægsholdere og provstiudvalgsmedlemmer fra andre provstier.

Programpunktet indledes af en paneldebat om det nære demokrati v. oplægsholdere:

         -Christian Nyvang Qvick, ledelseskonsulent,
         LEAD – enter next level
        -Helga Kolby Kristiansen, menigt medlem i provstiudvalg,
         Aarhus Søndre Provsti
        -Jette Marie Bundgaard-Nielsen,
         provst og næstformand i provstiudvalg, Aarhus Søndre Provsti
       
Ordstyrer er Anton Pihl, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Menighedsråd.

Dialogen fortsættes i virtuelle erfa-grupper blandt deltagerne, som dermed får mulighed for at drøfte udfordringer og initiativer, der styrker den gode samtale og det nære demokrati i egne provstier.

Punktet om det nære demokrati afsluttes med en længere plenum-drøftelse mellem oplægsholdere og deltagere.

13.00    Opsamling på konferencen og aktuelle emner
v. konferencier, Carsten Bøgh Pedersen

13.15    Tak for i dag

Med tilmelding til konferencen giver du dit samtykke til at vi indhenter og opbevarer kontaktoplysninger til brug i forbindelse med arrangementet. Blandt andet til deltagerlister, som deles med øvrige deltagere og opbevares til brug for administration og opfølgning. Har du bemærkninger til dette bedes du kontakte Landsforeningens sekretariat.