Kommuner og sogne i samarbejde om diakoni

”Danskerne og folkekirken” er en årlig tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse, der afdækker, hvordan danskerne bruger folkekirken, og hvordan deres forhold til folkekirken udvikler sig. Undersøgelsen laves af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

I undersøgelsen for 2020 er der data, som bekræfter en tidligere undersøgelse fra Videnscenteret, der viste, at mens kommunerne og folkekirken har langvarige samarbejder på kultur- og skoleområder, er samarbejde om diakoni og frivilligt, socialt arbejde mere ukendt.

Afdelingsleder Birgitte Graakjær Hjort håber, at resultaterne i den nye undersøgelse kan danne grobund for mere lokalt samarbejde rundt om i landet.         

- Den gode vilje er nok til stede, men potentialet for mere samarbejde mellem kommuner og sognekirker på det sociale område bliver ikke altid fulgt op af handling. Det er ærgerligt, for der er jo både tillid og opbakning i befolkningen til de lokale kirkers arbejde, kan vi konstatere ud fra undersøgelsen. Jeg håber, at mere viden og oplysning kan være med til at ændre billedet, siger hun.

Den nye undersøgelse viser, at danskerne har et positivt billede af det, der kommer fra deres lokale kirke.

- Kirken behøver altså ikke være bange for at komme på banen, der er ikke skepsis, tværtimod er der tillid til kirken, siger hun og tilføjer, at folkekirken ofte har et stort personkendskab i lokalområdet gennem menighedsrådet, de ansatte og frivillige, og det personkendskab er ofte stærkere end kommunens. Og eftersom kommunen og kirken i mange tilfælde arbejder med de samme målgrupper, vil det være en gevinst for kommunen at inddrage kirken.

Forskellige samarbejder

Når der sker samarbejde mellem kommuner og sogne er det ofte på ældreområdet, men der er eksempler på mange forskellige former for diakonalt samarbejde rundt om i landet.

I Bov Sogn i Sønderjylland har kirken rakt ud til kommunen i forbindelse med coronapandemien.

- Det begyndte med en overvejelse omkring corona. Vi ville gerne række ud til sognets beboere, selv om corona gjorde det svært og i mange tilfælde umuligt at lave fysiske møder, siger kirke- og kulturmedarbejder Camilla Riis.

Løsningen blev at lave en flyer, hvor en række foreninger i lokalområdet blev kontaktet, blandt andet Ældresagen, Aabenraa Kommune og Røde Kors. Målet var at undersøge, hvilke tilbud foreningerne havde til ensomme, der føler sig alene og til dem, der har brug for hjælp.

- Sammen med foreningerne lavede vi en fælles flyer, som giver borgerne det fulde overblik over, hvilke tilbud der findes i vores lokalområde. Flyeren er blevet husstandsomdelt i hele sognet, og den er blevet taget rigtig godt imod, fortæller kirke- og kulturmedarbejderen.

Blandt andet har kommunen henvendt sig fra forskellige afdelinger, og her har det vist sig, at det er et godt arbejdsredskab. Sognet har blandt andet fået henvendelser fra en plejehjemsleder og fra et team, som laver forebyggende hjemmebesøg.

I folderen er der tilbud til både unge, ældre og dem derimellem, og kommunen tager den med til de borgere, de har kontakt til, så borgerne kan få et overblik over, hvad der findes af muligheder. Kirkens tilbud er en telefonsamtale med en præst. Tidligere ville præsten tage på husbesøg, men det er ikke muligt på grund af pandemien.

- Vi har kun fået gode tilbagemeldinger på vores initiativ, og en bonus ved projektet er, at vi nu har etableret kontakt til en række personer i kommunen, som vi måske kan vende tilbage til i fremtiden og lave andre former for samarbejde, siger Camilla Riis.

Længere mod nord, i Aarhus, er der opstået et samarbejde mellem folkekirken og kommunen om at etablere vinterherberg for hjemløse migranter.

Det er byens fire provstier, Aarhus Kommune, Røde Kors, Kirkens Korshær og Blå Kors Danmark, som er gået sammen om projektet, der har vist sig særligt vigtigt denne vinter, hvor byen har oplevet tocifrede minusgrader flere nætter.

Tager medansvar

- Det er personer, som ikke har sygesikringskort og ikke kan få kontanthjælp eller andre sociale ydelser. De prøver at finde arbejde, og mange sover i parkerne eller i naturen om sommeren. Om vinteren har de ikke noget sted at være, og derfor er vi glade for, at kommunen går ind og tager medansvar, siger korshærspræst Morten Aagaard.

På herberget kan de spise aftensmad og morgenmad, vaske tøj, overnatte og få tryghed, varme og socialt samvær i den kolde årstid.

- Det er dejligt, at man anerkender, at det er et fælles ansvar og tager hul på udfordringen sammen. Det er også en del af kirkens identitet at værne om og hjælpe de svage i samfundet, siger korshærspræsten.

Der har også tidligere været etableret herberg for hjemløse migranter i byen, men det nye er, at kommunen denne vinter går ind og bidrager økonomisk. Tidligere har kommunen alene stillet lokaler til rådighed.

Birgitte Graakjær Hjort fortæller, at erfaringerne fra undersøgelsen i 2017 viser, at det ofte er relativt nemt at etablere samarbejder mellem kommuner og sogne om socialt arbejde og diakoni. I mange tilfælde skal der blot et eller to møder til, før en aktivitet er på vej til at blive virkelighed.

Hvis der er sogne, som gerne vil samarbejde med den lokale kommune om diakoni, men som ikke helt ved, hvordan det skal gribes an, kan en opringning til kommunen altså hurtigt bære frugt.