2. FEBRUAR 2023

Sådan varsler I afholdelse af særlige feriedage

Særlige feriedage, der er optjent i kalenderåret 2021, skal afvikles inden 1. maj 2023.

Kalender (1)

Bliver det nødvendigt at varsle de særlige feriedage, så husk at give medarbejderen besked skriftligt. Illustration: Colourbox

Af: Arbejdsgiver og Rådgivning, Red. Camilla Folsach Madsen

Har jeres medarbejdere særlige feriedage, som skal afholdes senest 30. april 2023?

Særlige feriedage, der er optjent i kalenderåret 2021, skal afvikles i den periode, der strækker sig fra 1. maj 2022 til 30. april 2023.

Giv medarbejderen besked skriftligt
Hvis ikke I som arbejdsgiver kan indgå aftale med medarbejderen om, hvornår de særlige feriedage skal holdes, kan I varsle dagene til afholdelse. Varslet er én måned. En medarbejder, der fx skal holde fem særlige feriedage fra 13. marts 2023, skal have besked herom senest 12. februar 2023.

Bliver det nødvendigt at varsle, så husk at give medarbejderen besked skriftligt. Så opstår der ikke tvivl om, hvorvidt de særlige feriedage er varslet rettidigt, og hvornår de skal holdes.

Flere artikler om samme emne

#Særlige feriedage