31. MAJ 2024
Det blev den danske film Ustyrlig, som vandt den folkekirkelige filmpris Gabriel. Her ses instruktør Malou Reymann på scenen sammen med personer fra juryen ved prisoverrækkelsen på Nyborg Strand. Filmen er inspireret af virkelige hændelser fra kvindeinstitutionen på Sprogø i Danmark i 1930’erne. Foto: Henrik Petit.
Af: Alex Kjær
Det var tre danske, en norsk og en finsk film, som i år dystede om at vinde den folkekirkelige filmpris Gabriel.
Juryen bag filmprisen var ikke i tvivl om, at vinderen i år skulle være Ustyrlig, en film som er inspireret af virkelig hændelser fra kvindeinstitutionen på Sprogø i Danmark i 1930’erne.
Ved prisoverrækkelsen på Nyborg Strand fredag 31. maj sagde Susanne Knudstorp fra juryen blandt andet:
- Instruktøren får skabt en fin fortælling om sammenhold. En af styrkerne er, at det uhyrlige, som sker for kvinderne, er set med nutidens øjne. For datidens øjne var det ikke uhyrligt men normalt. Og hvad vil der ske om 100 år? Der vil vi sikkert også blive dømt for noget uhyrligt, set med fremtidens øjne.
Hun tilføjede, at filmen ikke kun vil give os et historisk tilbageblik, men formår også at røre os, så vi ser fortiden med andre øjne.
Også instruktør Malou Reymann var til stede ved prisuddelingen. Hun sagde blandt andet:
- Jeg gik ned på stranden her i Nyborg lige inden, jeg skulle på scenen, og jeg kunne se lige over på Sprogø. Det ser ud til at være tæt på, men for kvinderne i filmen var det virkelig langt væk.
Hun fortsatte:
- Da jeg første gang hørte om de her kvinder, kunne jeg ikke forstå, at det var foregået for så relativt kort tid siden. Og jeg blev forfærdet over, hvordan disse mennesker blev set på som ikke-mennesker. Ustyrlig er blot et af de ord, som blev brugt om dem. Der er ord, som er værre, og når man dykker ned i deres historier, ser man, at de ikke har gjort andet end at være nysgerrige og festglade.
Hun sluttede med at sige, at det er vigtigt at huske, at det dømmende blik ikke kun hører fortiden til.
- Det ligger dybt i os at tænke på ”os og dem”. Jeg ville derfor ikke kun lave en film om noget forfærdeligt i fortiden. Men også en film om den skam, som bliver givet videre fra generation til generation.
Udover vinderfilmen fik også de fire øvrige nominerede rosende omtale fra scenen. Du kan læse om alle fem film herunder, og måske er det allerede nu, I skal planlægge et par filmaftener i sognegården senere på året?
De fem nominerede film var:
Ustyrlig
Maren (Emilie Koppel), en viljestærk ung kvinde, ses af myndighederne som uhøflig og promiskuøs. Bekymret for, at hendes uregerlige adfærd vil opildne andre, sendes hun væk til en kvindeinstitution på Sprogø.
Her skal hun lære at opføre sig som en ordentlig ung kvinde. Hun skal dele værelse med Sørine, der allerede har internaliseret historien om sig selv og har lært at opføre sig ordentligt. Sørine skal hjælpe med at ændre hendes adfærd, men Marens modstand mod systemet fører til frygtelige konsekvenser for dem begge. Filmen er inspireret af virkelig hændelser fra kvindeinstitutionen på Sprogø i Danmark i 1930’erne.
Lad elven leve
Lad elven leve er et medrivende drama om en ung kvindes kamp for samiske rettigheder. Ester (Ella Maria Hætta Isaksen) flytter til Alta i efteråret i 1979, hvor hun får job som lærervikar. For at blive accepteret af kollegerne vælger hun – som mange før hende – at holde sin samiske baggrund hemmelig, for årtier med undertrykkelse og slet skjult racisme har fået mange samer til at tilpasse sig den norske kultur.
Men da Esters fætter, som er samisk aktivist, tager hende med til demonstrationer mod det planlagte vandkraftværk i Alta-elven, starter hendes egen opvågning – og rejsen ud af skammen. Ester kaster sig ind i den konfliktfyldte kamp for bevaring af elven – og for retten til at være sig selv.
Når befrielsen kommer
Når befrielsen kommer er filmet on location på Ryslinge Højskole, hvor der i 1945 blev oprettet en interneringslejr for civile tyske flygtninge.
Forstanderfamilien bestående af ægteparret Jacob (Pilou Asbæk) og Lis (Katrine Greis-Rosenthall) og deres 12-årige søn Søren beordres til at huse 500 tyske flygtninge. Det tyske militær har dog ikke tænkt sig at bidrage med lægehjælp og lader det være op til den danske familie at tage sig af de mange flygtninge.
Ægteparret skal nu beslutte, om de skal hjælpe de mange flygtninge og dermed gå imod stemningen fra det danske folk og modstandsbevægelsen.
Synkefri
I 1981 forliser den synkefri redningsbåd RF2 under en redningsaktion ved Hirtshals Havn, og 9 mænd mister livet. Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken for styrmanden på båden, sætter hans søn Henrik sig for at efterforske ulykkens egentlig årsag for at rense sin fars navn.
I sin jagt på sandheden skal Henrik kæmpe mod byens fiskere, som frygter, at ulykken vil koste arbejdspladser, og mod myndighederne, der for alt i verden vil undgå en offentlig skandale. Alt imens truer sorgen med at splitte Henriks familie. ”Synkefri” er et drama om kampen for retfærdighed.
Faldne blade
Aki Kaurismäkis jury-prisvinder fra Cannes fortæller om to ensomme sjæle i Helsinki. De er begge på udkig efter kærligheden, da de mødes på en karaokebar. Men vejen til lykken er ikke så ligetil – og går over mange tabte telefonnumre til misforståede adresser, alkoholisme og en charmerende herreløs hund.
I Kaurismäkis klassiske restrostil (garneret med instruktørens velkendte, knastørre humor) kunne historien sagtens udspille sig for 50 år siden – hvis ikke det bar for reportager fra krigen i Ukraine, der strømmer ud af transistorradioen.
Juryen
Det er en jury bestående af otte medlemmer fra både kirkens og filmens verden, der nominerer filmene. Vinderfilmen udpeges blandt nordiske film, der har haft premiere i en dansk biograf, og som accentuerer kristne værdier.
Juryens medlemmer er:
Peter Lauridsen Hundebøll, medlem af Landsforeningens bestyrelse
Helene Reingaard Neumann, præst og skuespiller
Isak Thorsen, cand. mag. og ph.d. i filmvidenskab
Karsten Fledelius, lektor
Mogens Lindhardt, forhenværende rektor
Susanne Charlotte Knudstorp, præst emer.
Jes Nysten teolog, forfatter og filmkritiker
Anne Sloth Jørgensen, præst og konsulent i skoletjenesten.
Siden filmprisen blev uddelt for første gang i 2003, har flere og flere kirkelige organisationer samlet sig bag prisen. Vi yder fortsat det største bidrag, men filmprisen støttes også økonomisk af stifter, kirkelige organisationer og filmorganisationer.
Landsforeningen af Menighedsråd har sin egen filmpris, Gabriel. Filmprisen er en kirkelig markering – i en festlig ramme – af en nordisk kvalitetsfilm. Filmprisen uddeles på Landsforeningens årsmøde, og formålet er: