28. MAJ 2025
Der er udviklet en ny online guide, hvor både præster, medarbejdere, frivillige og folkevalgte kan finde viden, få overblik og konkrete råd til, hvad man kan gøre, hvis man selv – eller en kollega – oplever krænkende adfærd, mobning eller utryghed på arbejdspladsen. Illustration: Folkekirkens IntraNet (FIN).
Det kan være svært at vurdere, hvordan du skal reagere på en ubehagelig oplevelse– og svært at vide, hvor man kan henvende sig. Mange står alene med tvivlen, og nogle gange bliver der først handlet, når problemerne har vokset sig store. Derfor er der i samarbejde med Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning udviklet en ny online guide, hvor både præster, medarbejdere, frivillige og folkevalgte kan finde viden, få overblik og konkrete råd til, hvad man kan gøre, hvis man selv – eller en kollega – oplever krænkende adfærd, mobning eller utryghed på arbejdspladsen.
En guide for alle i folkekirken – ansatte, frivillige og folkevalgte
Guiden er udviklet med det formål at støtte og hjælpe alle i folkekirken – uanset hvilken rolle man har – i at tage det første skridt og få den nødvendige støtte i tide. I guiden finder du blandt andet:
En del af den samlede indsats for et godt arbejdsmiljø
Et trygt og godt arbejdsmiljø i folkekirken er ikke kun noget, vi ønsker. Det er noget, vi aktivt arbejder for. Online guiden er en del af folkekirkens brede og langsigtede arbejde for at sikre et sundt og trygt arbejdsmiljø – et arbejde, som er styrket i kølvandet på den seneste undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken. Undersøgelsen viste, at mange er i tvivl om, hvor de kan henvende sig, hvis de selv eller andre oplever mobning eller anden uønsket adfærd. Den nye online guide skal gøre det lettere at reagere tidligere og øge chancerne for, at problemer kan løses, inden de udvikler sig.
Gå til den nye guide: Hvor går du hen, hvis du oplever krænkende adfærd?