Politisk aftale om ny menighedsrådslov

Folketingets partier er blevet enige om en ny aftale, der skal danne grundlag for en ny menighedsrådslov. Aftalen følger i store træk de anbefalinger, som en styregruppe, hvor Landsforeningen har siddet med, er kommet med. Aftalen vil betyde færre regler, mindre papirarbejde og større lokal frihed.

- Det er opløftende at se et bredt politisk flertal bakke op om noget så vigtigt som at gøre menighedsrådsarbejdet enklere og mere attraktivt, siger Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Anbefalingerne, der blev overleveret af styregruppen til kirkeminister Morten Dahlin i april, kan du læse om her.

Ændringer i forhold til anbefalingerne
Selvom aftalen i det store hele følger anbefalingerne fra styregruppen, er der nogle ændringer undervejs.
Hvor anbefalingerne lagde op til, at præstegårde med tilhørende landbrugsejendomme og jorde som udgangspunkt skulle overføres til provstiudvalgene, giver den politiske aftale nu mulighed for, at et budgetsamråd kan beslutte, at de forbliver hos menighedsrådene. Det åbner for lokale hensyn og fleksible løsninger.

I den politiske aftale er man nået frem til, at funktionsperioden for menighedsråd fortsat følger kirkeåret – og ikke som anbefalet flyttes til 1. januar.

Desuden er der ændringer i forhold til skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet. Beslutning skal træffes på 2 ordinære møder med 2/3 flertal, hvor 2/3 er til stede efter et mæglingsforløb.

Aftalen adskiller sig også fra anbefalingerne i forhold til fastsættelse af antal valgte menighedsrådsmedlemmer. Ifølge aftalen skal menighedsråd fremover bestå af mellem 5-10 medlemmer afhængigt af antal folkekirkemedlemmer, med mulighed for at vælge ét ekstra medlem.

Et skridt på vejen
Landsforeningens formand ser aftalen som en vigtig milepæl på vej mod en ny menighedsrådslov.

Men selv med en ny menighedsrådslov, er der er også områder, der bør arbejdes videre med. For eksempel menighedsrådsvalget men også provstiudvalgets og stiftets opgaver og ansvarsområder.

- Vi har stadig mere, vi gerne vil arbejde videre med – men det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Anton Pihl.

Hvad så nu? - Den videre proces
Nu, hvor der ligger en politisk aftale, er næste skridt i processen, at der bliver fremsat lovforslag. Når de er klar, vil lovforslagene blive sendt i høring, hvor alle har mulighed for at indgive høringssvar.

Høringsperioden bliver højst sandsynligt hen over sommeren, og det forventes, at de endelige lovforslag fremstilles i folketinget i efteråret.

Landsforeningen sørger for, at menighedsrådene kan blive klædt godt på i forhold til ændringer, nye regler og nye muligheder.

Læs også udmeldingen fra By-, Land- og Kirkeministeriet

Dyk ned i den politiske aftale