Livlig debat om ny menighedsrådslov

I årsmødehæftet kan man i bestyrelsens beretning læse, at Landsforeningen arbejder for at gøre det mere attraktivt at sidde i menighedsrådet ved at forenkle regler, øge fleksibiliteten og styrke arbejdsmiljøet. Målet er at sikre bedre rekruttering og et styrket lokaldemokrati.

Derfor har Landsforeningen været med i en styregruppe sammen med blandt andre præster og provster, som er kommet med anbefalinger til ændringer, der forventes at føre til lovændringer i efteråret 2025.

Bestyrelsens beretning om styregruppens anbefalinger gav anledning til debat på årsmødet. Især var der kritik af, at anbefalingerne lægger op til, at tilsyn og drift af præstegårde skal flyttes fra menighedsrådet til provstiudvalget.

- I 40 år har vi i menighedsrådet været nabo til præstegården i Folding. Jeg mener, at præstegårdene hører under menighedsrådene, fordi det er vigtigt, at man forpligter sig i et godt samarbejde og opdyrker gode relationer. Vi skal tale om, hvad der går godt, og hvorfor det går godt. I provstiudvalget kender man ikke de individuelle behov på samme måde som i sognet. Demokratiet skal gro nedefra, især omkring vores kirker, sagde Rigmor Bruun, formand for menighedsrådet i Folding.

Skal helt væk

Benedicte Baumgarten, formand for menighedsrådet i Sankt Markus sogn i Aarhus:

- Det er glædeligt, at der er blevet justeret i anbefalingerne i det lovforslag, som er fremlagt, så ansvaret for præstegårde ikke ubetinget skal overgå til provstiudvalget, fordi der kan siges nej til udvalget. Jeg mener, at forslaget om flytning af ansvar til provstiudvalget helt skal væk, ansvaret skal ligge hos menighedsrådet. Jeg opfordrer alle menighedsråd til at afgive svar i høringsperioden, så vi kan forsvare vores myndighed.

Claus Larsen, kasserer og næstformand i menighedsrådet i Kvong Sogn:

- Det ville være dejligt, hvis vi slap for bøvlet. Det kunne også lette rekrutteringen. Men vi har ikke bedt om professionalisering og centralisering. Det er en dårlig idé at flytte opgaver til provstiet, fordi der i så fald skal ansættes medarbejdere, som skal have løn. Og de penge kommer fra den kasse, som vi kunne have drevet kirke for.

Antal medlemmer i menighedsrådet

Else Marie Madsen, menighedsrådsformand i Grene Sogn:

- Jeg er ikke glad for forslaget om at skære i antallet af medlemmer i menighedsrådet. Hvis vi bliver fire medlemmer færre, så er jeg ikke længere formand. I skærer på landsplan 1678 medlemmer væk. Vi er et arbejdende menighedsråd, ikke blot bestyrelser. Med færre i rådene bliver det hårdere at løfte opgaverne.

Anne Marie Meller fra Hee-No Sogne talte om samme emne:

- Vi er otte i rådet, efter at vores sogne er blevet sammenlagt. Det er forfærdeligt, hvis vi fremover kun skal være fem. Der er mange roller og mange opgaver i menighedsrådet, så det går simpelthen ikke.

Hvorfor ikke minimumsgrænse?

Torben Albertsen fra Godthaabs Sogn supplerede:

- Hvis de anbefalede ændringer var gældende i dag, så havde jeg ikke stået her i dag. Heller ikke de andre fire, der stillede op hos os. Derfor kan fornyelsen af menighedsrådene blive udfordret med de anbefalede ændringer. Hvorfor skal det være one size fits all? Hvorfor ikke blot en minimumsgrænse for antal medlemmer i menighedsrådet?

Landsforeningens formand Anton Pihl fik til sidst ordet. Han anbefalede alle med noget på hjerte i forhold til de mulige ændringer af menighedsrådsloven til at deltage i høringen hen over sommeren og sende bemærkninger ind.

- Anbefalingerne om præsteboligerne er en stor forandring. Et nybrud. Når styregruppen har foreslået et permanent flyt, og folketinget foreslår begrænsninger, så er det fordi, der har været ønske om reel forenkling af menighedsrådenes arbejdsopgaver. Det er ikke sikkert, at fremtidens menighedsråd har et ønske om at sidde med så mange opgaver som i dag.

Deltag i høringen

Han fortsatte:

- Menighedsrådene har fortsat et meget stort ansvar for kirkens liv og for samarbejde, selv hvis det her bliver gennemført. Lad os se, hvordan debatten kommer til at forløbe. Deltag i høringen. Få sagt de ting, som er vigtige for jer. Præsteboliger har over tid ændret karakter, de var tidligere åndelige hjerter i sognet, et åbent hjem med diakoni og teologi, men vi er et andet sted i dag. Præsteboligerne er tjenesteboliger og et vilkår i præsters ansættelse. De kan være et konfliktpotentiale. Det er overvejelserne bag anbefalingen.

Formanden rundede af:

- Angående antal medlemmer i menighedsrådene, så står det ved siden af og balancerer med ny organisering. Udvalg får større handlefrihed. Her kan man tage frivillige ind, som gerne vil bidrage i mere begrænset omfang.

Du kan læse mere om punktet på side 24 i årsmødehæftet, som kan hentes på vores hjemmeside sammen med en række andre materialer fra årsmødet.