29. APRIL 2025
Medarbejdermøde i Skanderborg Sogn. Foto: Niels Aage Skovbo.
Af: Redaktionen
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2024 blev der indgået en aftale om medarbejdermøder i folkekirken. Aftalen har til formål at skabe rammerne for et tillidsfuldt samarbejde på folkekirkens arbejdspladser.
Medarbejdermøder skal understøtte, at den folkekirkelige arbejdsplads har et godt psykisk arbejdsmiljø, som er præget af trivsel, tillid og samarbejde, og som er med til at skabe rum for faglighed og kvalitet i opgavevaretagelsen.
Aftalen er indgået mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som sammen inviterer til en rækker informationsmøder rundt i landet. På møderne vil der blive stillet skarpt på de vigtigste elementer i aftalen – og hvad de betyder for jer.
Udover aftalens parter deltager også Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning i informationsmødet.
Find sted og dato, tryk på linket, og tilmeld jer.
Ringsted, 3. juni: Sørup Herregaard
Odense, 10. juni: Odense Congres Center
Aalborg, 12. juni: Helnan Phønix Hotel
Viborg, 16. juni: Golf Hotel Viborg
Aarhus, 17. juni: DGI Huset, Aarhus
Der et deltagerloft på 100 personer pr. møde. Der opfordres derfor til, at hver arbejdsplads stiller med op til tre repræsentanter.