Hvordan ser folkekirkens demokrati ud i morgen?

Hvordan styrker vi folkekirkemedlemmernes engagement og bevarer det lokale demokrati i en ny tid? På årsmødet 2025 inviterede bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd til debat om fremtiden.

Med ni spørgsmål lagde Landsforeningens bestyrelse op til debat. Spørgsmålene handlede om alt fra repræsentation og deltagelse til fleksibilitet og fremtidens organisering. Formand Anton Pihl rammesatte punktet med ordene:

-Demokrati forudsætter kandidater og holdninger, der kan kæmpe om at få indflydelse. Spørgsmålet er, hvem der vil være fremtidens deltagere i folkekirkens demokrati?

Han pegede også på, at det måske bliver nødvendigt at gentænke, hvordan vi organiserer og fordeler det lokale ansvar – uden at give køb på folkekirkens demokratiske sjæl.

Nye former for engagement
Ikke kun i folkekirken, men i hele samfundet har frivilligheden og fællesskaberne ændret karakter. Frivillige engagerer sig i stigende grad i afgrænsede projekter frem for langvarige, faste poster. Derfor bliver det nødvendigt at tænke i nye formater – som urafstemninger, ungdomsråd, temabaserede opgaver eller midlertidige udvalg.

Praksis og principper fra salen
Debatten blandt de delegerede viste, at engagementet langt fra er dødt – men at det i høj grad afhænger af, hvordan rammerne understøtter det.

-Vi kan ikke være færre, end vi er nu, lød det fra Christa Heegaard fra Lumby-Sige Menighedsråd.
-Vores arbejde kræver mange mennesker – vi er mindst 21 rådsmedlemmer og suppleanter plus præster til hvert møde.

Andre advarede mod at fastlåse folkekirken i gamle strukturer netop som nye strømninger vokser frem. Birgitte Saltorp fra Boelsunde Menighedsråd pegede på en voksende interesse for tro blandt grupper, man ikke tidligere har set i kirkeligt arbejde:

-Der er en ny interesse for tro – blandt andet blandt mænd. Det skal vi tage alvorligt. Vi skal ikke bare gøre, som vi plejer, men tænke anderledes.

Flere fremhævede, at nye samarbejdsformer – fx med foreninger og institutioner – skal kunne foregå uden for mange formelle godkendelseslag.

Der var også bekymring for, at opgaver flyttes væk fra rådene og dermed fjerner incitamentet for at engagere sig.

Samtidig blev der opfordret til at fastholde princippet om folkevalgt ansvar, og nogle advarede mod at oprette for mange besluttende underorganer.

Opbakning til videre debat
Trods forskelligheder i erfaringer og lokale forhold var stemningen tydelig: Der var stor talelyst og massiv opbakning til bestyrelsens ønske om at fremme debatten.

Anton Pihl rundede drøftelsen af med at takke for input og understregede, at det netop er samtalen, der skal bære forandringen frem:

-Vi beder om opbakning til at sætte gang i samtalen – ikke til en færdig model.

Med bred opbakning fra delegeretmødet har bestyrelsen nu mandat til at fortsætte samtalen: Hvordan bevarer vi folkekirkens folkelige fundament og demokratiske særkende – også i fremtiden?