9. APRIL 2025

Forslag til ny menighedsrådslov afleveret til kirkeministeren

En række nye anbefalinger lægger op til enklere regler, mere samarbejde og flere frivillige i folkekirken.

Styr Og Mini

Kirkeministeren fik overrakt rapporten af styregruppen, der består af repræsentanter fra biskopperne, stiftskontorcheferne, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den Danske Præsteforening, kirkefunktionærernes organisationer og ministeriet. Foto: Signe Ettrup.

Af: Marie Schmidt Gaarden

Det skal være mere attraktivt at være medlem af et menighedsråd. Det er målet med en række anbefalinger, som netop er afleveret til kirkeminister Morten Dahlin.

Anbefalingerne kommer fra styregruppen for projektet ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet,” hvor Landsforeningen af Menighedsråd har siddet sammen med folkekirkens øvrige parter og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Anbefalingerne skal danne grundlag for arbejdet med en ny menighedsrådslov.

-Vi har i lang tid arbejdet for en lovændring, der skal gøre det mere attraktivt at engagere sig i menighedsrådsarbejdet. Menighedsrådene skal have større fokus på kirkelivet lokalt, fremfor på de administrative opgaver. Anbefalingerne i rapporten er et vigtigt skridt i den retning, men vi er ikke i mål endnu, siger Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Rapportens anbefalinger samler sig om tre hovedemner:

  • Mere professionalisering i ledelsen med ekstra fokus på arbejdsmiljø, og et tæt samarbejde mellem folkekirkens to ledelsesstrenge. Der er lagt op til obligatorisk uddannelse og mulighed for uddelegering af opgaver.

  • Mindre administrativt bøvl for menighedsrådene, blandt andet ved at flytte ansvaret for tjenesteboliger til provstiet, og et tættere samarbejde om økonomistyring i provstiet.

  • Klare og enklere regler for valg og organisering af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd, der styrker det lokale kirkelige demokrati. Samtidig bliver der flere muligheder for samarbejde og for at inddrage frivillige.

Færre valgte medlemmer og større fokus på frivillighed
Et af forslagene i rapporten er, at antallet af valgte medlemmer reduceres, så der bliver max ni pladser i rådet. Der lægges også op til et opgør med rådets faste roller, så der kun vil være krav om valg af formand og tegningsberettiget.

I stedet for at tænke i roller, bliver det opgaverne, der er i fokus. Opgaverne vil kunne løses af andre end menighedsrådet, fx af en medarbejder, af et udvalg, hvor der også er frivillige med eller i samarbejde med andre menighedsråd.

Fælles udmeldinger om rapporten


Frivilligheden skal styrkes
En grundtanke med udvalgsarbejdet har været at styrke demokratiet og engagementet i lokalsamfundet ved at gøre det nemmere at involvere flere frivillige og gøre det mere attraktivt at være en del af det kirkelige fællesskab.
- Folkekirken bygger på nærdemokrati og lokalt frivilligt fællesskab. Derfor skal vi tage højde for den måde, folk ønsker at engagere sig i dag, og her er enklere organisering og større fleksibilitet vejen frem,” siger Anton Pihl.

Ansvar fra præsteboliger flyttes

Præsteboliger skal overdrages til provstiudvalgene, lyder et af de andre forslag i rapporten. Dermed får menighedsrådene mere tid til at koncentrere sig om kirkens kerneopgaver som gudstjenester, kirkelige aktiviteter og det lokale fællesskab.

Landsforeningen fortsætter indsatsen
Selvom anbefalingerne er et skridt i den rigtige retning, mener Anton Pihl, at der fortsat er områder, der skal arbejdes videre med for at forenkle menighedsrådsarbejdet.

”Vi skal fortsat sikre de bedste rammer for fremtidens menighedsråd. Derfor bør der fortsat være fokus på struktur, opgavefordeling og endnu bedre muligheder for samarbejde. Det bør vi arbejde videre på i en fase 2,” afslutter Anton Pihl.

Læs sammenfatning af rapporten

Læs hele rapporten

Kom med til orienteringsmøde!

Der bliver holdt orienteringsmøder om rapporten og dens anbefalinger.
Læs og tilmeld dig

Om rapporten

Der er i alt 24 anbefalinger i rapporten, som desuden indeholder bevæggrunde og uddybninger.

Om forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet

  • Ansvaret og opgaven med tjenesteboliger flyttes i sin helhed til provstiudvalget.

  • Ansvaret og opgaven med landbrugsejendomme, jorde m.v. flyttes i sin helhed til provstiudvalget.

  • Den tinglyste ejer af disse ejendomme er fortsat præsteembedet, men fremover med provstiudvalget som bestyrer. Afledt heraf indføres en ny kapitalbetegnelse benævnt provstikapitalen. Provstiudvalgene får metodefrihed til at tilrettelægge forvaltningen af disse ejendomme inden for nærmere rammer.

  • Ansvaret og opgaven med kirker og sognegårde fastholdes hos menighedsrådene, og de nye muligheder for frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om delegation til provstiudvalget synliggøres. Sognegårde, der ligger på samme matrikel som en tjenestebolig, overføres til provstiudvalget, men menighedsrådet bevarer brugsret.

  • Ansvaret og opgaven med kirkegårde fastholdes hos menighedsrådene, men alle krav om godkendelse ved provstiudvalg og stiftsøvrighed af ændringer m.v. afskaffes. Der foretages en kategorisering af kirkegårdene, så umistelige kirkegårde fortsat vil være omfattet af krav om godkendelse af ændringer m.v. ved stiftsøvrigheden.

  • Formålsbestemmelsen i § 1 i menighedsrådsloven formuleres med fokus på bl.a. det lokale samarbejde i provstiet om økonomiforvaltningen, og de eksisterende muligheder for frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalget synliggøres og udvides, ligesom der sættes fokus på muligheden for at få vejledning fra stiftet.

Om professionalisering af personaleledelse, arbejdsmiljø og samarbejde

  • Betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, og menighedsrådet vælger, om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder.

  • Der indføres et obligatorisk 3-dages kursus for personaleansvarlige, uanset om vedkommende er valgt eller ansat. Formanden og kassereren skal endvidere gennemføre et obligatorisk online-kursus målrettet deres opgaver.

  • Der indføres mulighed for økonomisk kompensation til personaleansvarlige, der er valgte medlemmer af menighedsrådet, for anvendte fridage i funktionen som personaleansvarlig.

  • Formålsbestemmelsen i § 1 i menighedsrådsloven formuleres med fokus på bl.a. den gensidige forpligtelse for valgte medlemmer, præster og kirkefunktionærer til at samarbejde for at sikre gode rammer for det kirkelige liv i sognet og på den gensidige forpligtelse til samarbejde mellem de to ledelsesstrenge.

  • Det tydeliggøres i menighedsrådsloven, at både valgte medlemmer og præster kan sætte spørgsmål om indsamlinger og ændring i liturgi m.v. på dagsordenen.

  • Muligheden for udelukkelse af et medlem af menighedsrådet udvides til situationer, hvor et medlems adfærd vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet. Der indføres mulighed for at fratage enkeltmandsposter for resten af funktionsperioden i de samme situationer.

  • Den eksisterende pligt til at underrette biskoppen om påbud fra Arbejdstilsynet lovfæstes, og muligheden for bistand og mægling fra biskoppen ved konflikter præciseres.

Om reglerne for valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer

  • Valgformen til provstiudvalget ændres til valgforsamling ligesom ved menighedsrådsvalget, og både fødte og valgte medlemmer af menighedsrådene i provstiet samt provsten får stemmeret til såvel menighedsrepræsentanter som præsterepræsentant i provstiudvalget.

  • Valgformen ved valg af menighedsrepræsentanter til stiftsrådet ændres til valgforsamling ligesom ved menighedsrådsvalget, og kredsen af stemmeberettigede ved valg af præsterepræsentanter ændres, så den svarer til kredsen, der har stemmeret ved bispevalg.

  • Der indføres krav om, at menighedsrådet afholder et menighedsmøde, hvis sognet ønskes delt eller sammenlagt med et andet sogn.

  • Antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet reduceres fra de nuværende 5-15 medlemmer afhængig af sognets størrelse til 5-9 medlemmer på nær i de allerstørste sogne. Antallet af valgte medlemmer fastsættes til 5 for sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer. I sogne med mere end 10.000 folkekirkemedlemmer kan menighedsrådet fastsætte antallet af valgte medlemmer til 10 eller 11 i stedet for til 9.

  • Reglerne om præsters medlemskab af menighedsrådet ændres, så præster kun er fødte medlemmer, hvis de har en beskæftigelsesgrad i pastoratet på mindst 50 %, og ansættelsen har en varighed på et år eller mere. Reglerne ændres endvidere, så provsten som hovedregel ikke er født medlem af menighedsrådet, og så biskoppen i flersognspastorater med flere præster udpeger en primærpræst til hvert sogn, som er det fødte medlem af det pågældende menighedsråd. Præster, der ikke er fødte medlemmer af menighedsrådet, har mulighed for at deltage i menighedsrådsmøder uden stemmeret.

  • Ved valg til menighedsråd indføres en særregel for det tyske mindretal om repræsentation uden stemmeret og personlige stedfortrædere i de sogne i Sønderjylland, hvor en af folkekirkens fire sognepræster for den tyske del af menigheden er ansat, samt større fleksibilitet for små ø-samfund til at afholde hhv. orienteringsmøde og valgforsamling en anden dag i samme uge.

  • Der implementeres en elektronisk løsning, så der kan udsendes invitationer med elektronisk post til orienteringsmøde og valgforsamling til sognets folkekirkemedlemmer. Det foreslås endvidere, at valgformen ved menighedsrådsvalg evalueres og ajourføres efter næste menighedsrådsvalg i 2028.

  • Funktionsperioden for menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd begynder fremover 1. januar.

  • Menighedsrådet får valgfrihed til at konstituere sig efter en ny minimumsmodel, hvor der alene er krav om at vælge en formand og en tegningsberettiget, men hvor organiseringen herudover er fri. Den nuværende model med valg af enkeltmandsposter og nedsættelse af enkelte stående udvalg fastholdes som alternativ til den nye model.
  • Ved præsteansættelser, hvor der medvirker tre eller flere menighedsråd, kan der nedsættes et ansættelsesudvalg, som består af menighedsrådsmedlemmerne i primærsognet og to repræsentanter fra de øvrige menighedsråd samt en medarbejderrepræsentant fra hvert menighedsråd.

  • Der indføres mulighed for online-møder i menighedsrådet og for elektronisk underskrift af beslutningsprotokollen. Afholdelse af online-møder kræver enighed i menighedsrådet.

Læs sammenfatning af rapporten

Læs hele rapporten

Flere artikler om samme emne

#ny menighedsrådslov

Læs også: