Folkekirken skal være en vigtig samfundsaktør – også i fremtiden

Folkekirken skal også fremover være en væsentlig aktør i samfundet. I en ny rapport peger en række anbefalinger på ændringer i menighedsrådsloven, som vil få betydning, ikke kun for menighedsrådsarbejdet, men også i en bredere sammenhæng.

Anbefalingerne kommer fra styregruppen for projektet ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet,” hvor folkekirkens parter har siddet sammen med By-, Land- og Kirkeministeriet. Rapporten, der netop er afleveret til kirkeminister Morten Dahlin, er første skridt mod en ny menighedsrådslov.

- Vi ønsker at skabe gode rammer for det lokale kirkeliv og folkekirken som arbejdsplads. Det har været vores udgangspunkt for anbefalingerne, der peger i retning af mindre administrativt bøvl i menighedsrådsarbejdet, mere professionalisering i ledelsen og større fleksibilitet, siger Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Styregruppens hovedopgave har været at været at finde løsninger, der kan lette det administrative arbejde i menighedsrådene og styrke samarbejdet i kirken. Samtidig har styregruppen haft øje for løsninger, der rækker ud over folkekirkens egne rækker.

Folkekirken oplever tillid fra omverdenen og stigende forventninger fra samfundet om, at folkekirken bidrager til at løfte fælles samfundsopgaver, og at folkekirken er en moderne arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Og de forventninger vil folkekirkens parter gerne leve op til.

Mere grøn omstilling
Folkekirken er en af Danmarks største jordejere, som råder over godt 16.500 hektar. En af anbefalingerne er at flytte ansvaret for jorde fra menighedsråd til provstier. Det vil blandt andet gøre det lettere for kommuner at samarbejde med folkekirken om natur og klimaindsatser. Samtidig letter det menighedsrådenes arbejde lokalt.

- Vi har haft fokus på en folkekirke, der også i fremtiden er en vigtig samfundsaktør, det vil sige en fortsat bæredygtig udvikling i en nutidig folkekirke. Det gælder for eksempel den grønne omstilling, hvor folkekirken også bidrager, siger Esben Thusgård, formand for Danmarks Provsteforening.

En professionel og attraktiv arbejdsplads
Folkekirken har mere end 12.000 arbejdspladser og mere end 12.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Rapporten bygger blandt andet på en omfattende arbejdsmiljøundersøgelse og input fra rådsmedlemmer over hele landet. Det har ført til klare forslag, der skal sikre bedre samarbejde, ledelse og trivsel.

-Når vi lægger op til en særlig indsats for arbejdsmiljøet og samarbejdet, og samtidigt anbefaler mere professionalisering, vil det få en positiv effekt. Det vil gøre folkekirken til en mere attraktiv arbejdsplads, og det vil gøre det mere attraktivt at sidde i menighedsråd, siger Karin Schmidt Andersen, der er formand for Dansk Organist og Kantor Samfund og repræsentant for kirkefunktionærerne.

Arbejdsmiljøet er vigtigt både i forhold til den enkeltes trivsel, men også for at folkekirken lokalt er velfungerende.

- Vores anbefalinger vil skabe bedre vilkår i en nutidig folkekirke. Vi sikrer rammerne for det lokale kirkeliv både for medarbejdere, valgte frivillige og for medlemmerne, siger Martin Rønkilde, medlem af Den Danske Præsteforenings hovedbestyrelse.

Hverdagsdemokrati med ny energi
Menighedsrådene er et unikt eksempel på nærdemokrati i praksis. De tager ansvar for det lokale kirkeliv og er dybt forankret i lokalsamfundet. Det danske samfund er bygget på tillid og deltagelse, og hverdagsdemokratiet, som menighedsrådene er en del af, er limen, der binder det hele sammen.
Derfor har grundtanken med udvalgsarbejdet været at styrke demokratiet og engagementet i lokalsamfundet ved at gøre det nemmere at involvere flere frivillige og gøre det mere attraktivt at være en del af det kirkelige fællesskab.

- I anbefalingerne peger vi på en række tiltag, som skal lette de administrative opgaver. Vi lægger også op til, at der skal være færre valgte menighedsrådsmedlemmer. Til gengæld kan man inddrage flere frivillige til flere typer af opgaver. Det matcher den måde, mange danskere gerne vil engagere sig i frivilligt arbejde i dag, siger Anton Pihl.

Et godt skridt – men kun det første
Folkekirkens parter ser rapporten som et godt skridt i den rigtige retning. Derfor håber de nu på politisk opbakning til at omsætte anbefalingerne til konkret lovgivning.

Men der er også enighed om, at der er brug for en fase 2, hvor der skal ses på de mere grundlæggende strukturer i folkekirken og på, hvordan den kirkelige kerneopgave løses bedst til fordel for lokalsamfundene.

Læs sammenfatning af rapporten

Læs hele rapporten