De delegerede skulle på delegeretmødet stemme om en række punkter, som er beskrevet i årsmødehæftet. Herunder kan du se, hvad der blev vedtaget, og hvad der blev forkastet.
Årsmødehæftet finder du her.
- Bestyrelsens beretning, som du kan læse i årsmødehæftet side 6-29, blev godkendt.
- Bestyrelsens fremtidige arbejde med menighedsrådsvalget blev godkendt. Der er en række målsætninger for arbejdet, som du kan læse om på side 31 i årsmødehæftet.
- Bestyrelsen bad de delegerede om opbakning til at fremme debatten om, hvordan folkekirkemedlemmernes engagement kan styrkes, samt hvordan det lokale demokrati kan bevares i de kommende år. Det blev vedtaget, og du kan læse mere i årsmødehæftet side 32-33.
- Bestyrelsen har arbejdet med et kodeks for frivillige. De delegerede vedtog en opfordring til at anvende kodekset. Læs mere i årsmødehæftet side 34-36.

Indkomne forslag. Der var fire indkomne forslag, som du kan læse om i årsmødehæftet side 44-47.
- Forslag 1 og 2 handler om udgifter forbundet med at sidde i menighedsråd. De blev forkastet.
- Forslag 3, som handler om ånd og materie, kom efter aftale med forslagsstilleren ikke til afstemning. Hans-Henrik Nielsen fra bestyrelsen sagde, at bestyrelsen vil arbejde videre med noget af indholdet, der er i forslaget.
- Forslag 4 er et vedtægtsforlag, der handler om, at der ikke længere skal vælges en kritisk revisor. Det var de delegerede ikke enige i, så forslaget blev afvist.