7. MAJ 2025
Illustration: Colourbox
Menighedsrådet er arbejdsgiver for de ansatte, og dermed har rådet ligesom andre arbejdsgivere den overordnede kompetence til at lede og fordele arbejdet. I praksis er det dog kontaktpersonen/den personaleansvarlige, der udøver funktionen som arbejdsgiver, når der ikke er ansat en daglig leder.
Det er vigtigt – og lovpligtigt – at menighedsrådet skriftligt informerer medarbejderne om, hvem der er kontaktperson/personaleansvarlig og om, hvilke bemyndigelser pågældende har. Kontaktpersonens/den personaleansvarliges bemyndigelser skal indgå i den vedtægt, der skal udarbejdes. Vedtægten skal udleveres til alle medarbejdere, så de skriftligt bliver informeret om rammerne for kontaktpersonens/den personaleansvarliges arbejde.
På Folkekirkens IntraNet (FIN) kan I i skabelonsamlingen (under ’Menighedsrådet’) finde et forslag til en vedtægt for kontaktpersonen/den personaleansvarlige.