Med virkning fra 1. juli er der nye betingelser i menighedsrådenes forsikringer.

Landsforeningens økonomichef Peter Fruergaard Schrøder forklarer, at flere af forbedringerne i Forsikringsordningen er gennemført på baggrund af forslag fra Landsforeningen.

- Vi er løbende i dialog med medlemmerne om, hvad der er af udfordringer og ønsker på forsikringsområdet. På den baggrund har vi foreslået at ændre på betingelserne for blandt andet skjulte rørskader og tyveri af olie og brændstof.

Økonomichefen oplyser, at Landsforeningen også har foreslået, at selvrisikoen øges, således at små skader ikke finansieres via ordningen. En yderligere gevinst ved det er, at sagsomkostningerne reduceres.

Den reviderede forsikringsordning indeholder desuden forbedringer, når det gælder skader som følge af skjult råd og tyveri af cykler og ladcykler.

Ændringerne i ordningen kører i første omgang som et toårigt forsøg, og betingelserne gælder for skader, der sker fra og med 1. juli 2017.

Fra fredag 30. juni kan du læse mere og se den opdaterede forsikringshåndbog her (kræver login).