3.3 Regnskabskursus for begyndere
Regnskabet er krumtappen i jeres diskussioner i menighedsrådet om, hvad I prioriterer i løbet af året. Er der eksempelvis råd til et nyt arrangement for børnefamilier, eller er der i år hårdt brug for nye redskaber på kirkegården? Derfor er det en god idé, at andre medlemmer af jeres råd end kassereren kan læse og forstå et kirkeregnskab. Det giver kassereren med- og modspil, og det kvalificerer jeres diskussioner om, hvordan I vil prioritere jeres penge.