Kvalitet kræver tid på teologistudiet

Udspillet om et nyt fleksibelt universitetslandskab i ’Forberedt på fremtiden I’ er netop blevet præsenteret som det første af en række reforminitiativer på det videregående uddannelsesområde.  

Regeringens udspil om at skære et år af kandidatuddannelserne vækker bekymring, for vi har brug for veluddannede teologiske kandidater til - også i fremtiden at varetage præsteembederne i folkekirken

Et af de overordnede formål med regeringens udspil er at styrke kvaliteten på universitetsuddannelserne, og det lyder rigtig godt. Udsigten til endnu dygtigere teologiske kandidater og dermed præster, kan vi i Landsforeningen af Menighedsråd kun glæde os over.  

Men regeringens udspil om, at op mod halvdelen af kandidatuddannelserne, især inden for samfundsfag og humaniora, forkortes fra 2 år til 1 1/4år, rimer efter vores opfattelse dårligt på, at kvaliteten skal styrkes. I hvert fald, hvis det kommer til at gælde for teologistudiet, der i sin natur kræver, at de studerende har tid til fordybelse og rum til refleksion. I den sammenhæng er det svært at se, hvordan tid kan erstattes af flere undervisningstimer, mindre hold og mere vejledning, som regeringen ser som vejen til højere kvalitet. Særligt kandidatdelen er afgørende på teologistudiet, fordi det er her læring, erkendelse og selvstændiggørelse for alvor sættes i spil og løftes. Denne proces danner grundlaget for, at der uddannes kvalificerede teologer til embeder i folkekirken.

Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at teologi er en af de gamle klassiske universitetsuddannelser, på linje med f.eks. medicin.  Hertil kommer, at teologi hører til i gruppen af kandidatuddannelser, hvor kandidaterne efter endt uddannelse skal udføre specialiserede jobfunktioner.

Regeringen lægger vægt på, at dem, der kender uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, involveres i, hvordan reformen implementeres. I Landsforeningen af Menighedsråd repræsenterer vi aftagerne af de kandidater, der vælger at blive præster. I forhold til teologi ser vi derfor os selv som en naturlig part i drøftelserne om gennemførelsen af reformen. Det vil blive med kvalitet og arbejdsmarkedets behov i fokus, så teologiuddannelsen bliver en del af et styrket uddannelseslandskab, der er forberedt på fremtiden.  

Ifølge regeringens udspil skal der også arbejdes med eksisterende dimensionering af de videregående uddannelser. Det kan være et skridt i den rigtige retning, i forhold til den skævvridning vi allerede har i form af en misforstået opgørelse af kandidatledighed blandt teologer. Det initiativ hilser vi velkommen i Landsforeningen af Menighedsråd i forhold til at sikre, at der er tilstrækkeligt velkvalificerede teologiske kandidater til at bestride præsteembederne i folkekirken.