Har du lyst til at arbejde for menighedsrådenes vilkår på et mere overordnet plan, få politisk indflydelse og deltage i spændende samarbejdsfora med folkekirkens øvrige aktører? Så kan du overveje at stille op som kandidat til Landsforeningens bestyrelse, som vælges på årsmødet i august.

Vejen til opstilling går gennem din lokale distriktsforening, som består af menighedsrådene i dit lokalområde. Distriktsforeningerne varetager menighedsrådenes interesser, fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov.
Du kan finde kontaktinfo på din distriktsforening her.

Landsforeningens bestyrelse vælges for fire år ad gangen, og i år er valgår. Valget foregår på delegeretmødet d. 7. august, som en del af årsmødet 6.-8. august.

Bestyrelsen består af 20 personer. Der skal vælges 14 læge medlemmer og seks gejstlige/præster. Til valget i år er der kommet en ny regel: Distriktsforeningerne skal opstille to kandidater i et stift for at sikre stiftet en plads. Distriktsforeningerne har frist til og med d. 28. maj til at indberette kandidater til Landsforeningen.

Navnene på de validere kandidater offentliggøres umiddelbart efter valgbestyrelsens møde den 2. juni. Her på hjemmesiden vil du fra fra midten af juni måned kunne finde information om de enkelte kandidater.

Har du spørgsmål til de formelle regler omkring opstilling, så kontakt politisk konsulent Ane Edslev Jacobsen.
Har du spørgsmål til kandidaternes præsentation, kan du kontakte kommunikationskonsulent Anja Christensen. 

Læs om bestyrelsen og bestyrelsesarbejdet her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter