Den nuværende coronasituation har fået Landsforeningen til at udbyde digitale udgaver af de mange kurser, der var planlagt for nye menighedsrådsmedlemmer denne vinter. Og det har vist sig at være efterspurgt.

- Vi har allerede haft over 500 deltagere igennem kurserne de første to uger i januar, og vi har oplevet flot engagement fra deltagerne og stor entusiasme hos underviserne, fortæller næstformand Carsten Bøgh Pedersen, formand for Medlemsudvalget.

I samme forbindelse er kurserne blevet gjort landsdækkende – dvs. at alle har mulighed for at tilmelde sig den dag, det passer bedst. Foreløbig gælder det alle kurser frem til 11. februar.

- Vi glæder os over, at det er muligt at gennemføre kurserne, og at der tages godt imod dem, selvom man ikke kan mødes fysisk. Vi håber selvfølgelig, at vi snarest igen afholde fysiske møder, men er klar til at forsætte de virtuelle kurser, så længe situationen kræver det. Det er imponerende, som menighedsrådsmedlemmerne har taget chat, Zoom, Teams og osv. til sig, siger Carsten Bøgh Pedersen.

Find kurserne her. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter