26. NOVEMBER 2021

Nye krav om coronapas - find vejledninger her

Krav om coronapas blandt ansatte i folkekirken - hvordan skal det foregå? Hvem skal udføre kontrollen og hvor ofte? Du finder vejledning om krontrol af coronapas her.

Coronavirus 2.jpg

Af: Redaktionen

Folketinget har besluttet, at der stilles krav om coronapas på arbejdspladser, der er omfattet af statens overenskomst- og aftaleområde. Kravet gælder også for folkekirkens ansatte.
Det betyder, at menighedsrådenes ansatte, så længe covid-19 betegnes som en samfundskritisk sygdom, skal forevise coronapas. 
Det er menighedsrådet, der skal kontrollere om de ansatte har coronapas. Det følger af lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v.

Vejledninger om kontrol
Landsforeningen har lavet en vejledning til menighedsråd om, hvordan kontrol af coronapas kan gribes an.
Her lyder anbefalingen at indkalde til et møde med medarbejderne om, hvordan håndteringen at kravet om coronapas kommer til at foregå hos jer.

Vejledningen indeholder blandt andet også svar på, hvem der kan stå for kontrollen og hvor ofte.
Læs vejledningen til menighedsråd om kontrol her


Det er biskoppernes ansvar at sikre en kontrol af coronapas for præster og provster.
Se vejledningen til biskopper og provster om kontrol af coronapas for præsterne i stiftet.

Ændringer på vej...
Det forventes, at nye grænser for deltagerantal i forhold til krav om coronapas vil blive ændret og vil træde i kraft den 29. november 2021.

Det ændrede deltagerantal:
Indendørs fra 200 til 100 deltagere
Udendørs fra 2000 til 1000 deltagere.

Værd at vide
Er du i tvivl om gældende retningslinjer, kan du finde svar i Landsforeningens samlede coronavejledning. Så snart vi har en ny bekendtgørelse angående grænsen for deltagerantal, vil vejledningen blive opdateret. 
Du finder Landsforeningens samlede coronavejledning her

Du er også velkommen til at kontakte vores rådgivning.
Afdelingens juridiske eksperter sidder klar ved telefonerne alle hverdage fra 10-15.30, fredag 10-13. 
Ring til tlf.: 87 32 21 33 eller send en mail til: raadgivning@menighedsraad.dk

Landsforeningens samlede coronavejledning er opdateret

For at gøre det lettere for jer som medlemmer af Landsforeningen at få et overblik over, hvor man kan finde oplysninger om coronatiltag, har vi lavet en samlet coronavejledning her. 
Landsforeningens coronavejledning