5. AUGUST 2021

(Gen)start liturgidebatten i menighedsrådet

Få inspiration til samtalen om gudstjenesten lokalt. Landsforeningen har lavet et forslag til guidende spørgsmål, som menighedsrådet kan støtte sig til.

nadver - liturgiarbejde - folkekirken.dk.jpg

Få inspiration til, hvordan menighedsrådet kan samtale om nadver, dåb og gudstjenesten. Foto: Folkekirken.dk

Af: Charlotte Tybjerg Sørensen

Forslag til guidende spørgsmål til liturgidebatten

I forbindelse med biskoppernes ønske om bidrag til liturgidebatten, har mange menighedsråd allerede drøftet, om og i givet fald hvordan, man kan forestille sig den ændret.

Men ønsker man at genstarte samtalerne, eller har man endnu ikke for alvor taget hul på det, tilbyder Landsforeningen nu et forslag til guidende spørgsmål til liturgidebatten.

- Vi vil gerne inspirere til at fremme samtalen om gudstjenesten og de kirkelige handlinger i menighedsrådene, og vi håber, at man lokalt vil prioritere at bruge tid på det, siger Bodil Therkelsen, formand for Liv og Vækstudvalget, der står bag de guidende spørgsmål.

Landsforeningen indsendte tidligere på året sit bidrag til biskoppernes liturgidebat. Find det nedenfor.

Læs mere om liturgiarbejdet her.

Læs også: