Mangel på præster er ikke en ny udfordring i folkekirken. Og problemerne med at besætte ledige præstestillinger ser kun ud til at blive forværret de kommende år, hvor store årgange ventes at gå på pension, og der ikke er udsigt til, at antallet af nye teologiske kandidater fra universiteterne vil kunne dække det behov for præster, der opstår.

Præster behøver ikke længere have læst teologi
Lovforslaget vil skabe en bredere indgangsvej til at blive præst i folkekirken, ved at gøre det muligt for personer med andre kandidatuddannelser end den teologiske at søge embede i folkekirken.

Det kræver dog, at ansøgeren gennemgår en teologisk efteruddannelse, der sammensættes til den enkelte ud fra fag, som udbydes på teologistudierne. Ansøgerne skal også gennemføre pastoralseminariet, og efteruddannelsen forventes at vare i sammenlagt 3 år.

Landsforeningen støtter forslaget
Hos Landsforeningen af Menighedsråd støtter vi op om forslaget, som vi også gjorde det allerede i 2018, da et lignende forslag blev fremsat af præstemangeludvalget.

- Det er en fornuftig måde at søge at afhjælpe manglen på præster, mener Landsforeningens formand, Søren Abildgaard.

- Det er klart, at der er forskel på, om man har gennemført en fuld teologisk kandidateksamen på 5-6 år, eller man har gennemført en særligt tilrettelagt uddannelse.

Men ansøgerne vil til gengæld komme med en anden akademisk baggrund og livserfaring, siger Søren Abildgaard.

Forslaget fra 2018 kom ikke til afstemning i folketingssalen, da der ikke var politisk opbakning til det. Det er der denne gang.

Mere end én løsning
Kirkeministeriet skriver i en pressemeddelelse, at folketingets kirkeordførere og kirkeministeren vil følge udviklingen nøje og se på, om der kan gennemføres andre tiltag end lovgivning, som kan bidrage til at imødegå præstemanglen.

Landsforeningen mener også, at der skal mere til for at løse udfordringen, og derfor har foreningens Personaleudvalg i samarbejde med Præsteforeningen igangsat flere initiativer.

Hvis præstemanglen skal afhjælpes, er der brug for fokus på både rekruttering og fastholdelse.

- I dag er gennemsnitsalderen for, hvornår præster vælger at gå på pension 65 år. Hvis vi kan gøre det attraktivt for præster at blive til de fylder 70 år, vil det have stor effekt på præstemanglen, siger Søren Abildgaard. 

- Derudover er det helt afgørende, at vi fortsat har fokus på rekrutteringen af præster og på at skabe bæredygtige embeder og attraktive akademiske stillinger, hvis præstemanglen skal afhjælpes i de kommende år, afslutter Søren Abildgaard.

Ifølge lovforslaget vil den nye adgangsvej til at blive præst i folkekirken træde i kraft i 2021 og foreløbig gælde i 10 år, hvorefter bestemmelsen skal tages op til revision.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter