Nu er der ikke længe til, at menighedsrådsvalget 2020 løber af stablen. Et valg, der på mange måder er helt specielt blandt andet med en helt ny valgform. Et af de nye tiltag er Valgforsamlingen, der afholdes over hele landet den 15. september

På valgforsamlingen stiller interesserede kandidater op, og det er også på valgforsamlingen afstemningen foregår. Men hvad gør man, hvis man er forhindret i at møde op til valgforsamlingen, men stadig er interesseret?

Deltag via fuldmagt
Hvis du som kandidat eller stemmeberettiget er forhindret i at møde fysisk op på valgforsamlingen, har du mulighed for at deltage via fuldmagt. Der er to blanketter, hhv. ”Fuldmagt til opstilling” og ”Fuldmagt til afstemning”.

Ønsker du at stille op som kandidat til menighedsrådet, men er forhindret i at deltage i valgforsamlingen, kan du udfylde en fuldmagt, der også gælder som dit samtykke i opstillingen som kandidat til menighedsrådet.

Der findes også en fuldmagt, hvis du gerne vil stemme til valgforsamlingen, men er forhindret i at deltage på grund af lovligt forfald. Her udfylder du en fuldmagt til afstemning på valgdagen.

Begge blanketter skal afleveres til valgbestyrelsen.

Blanketterne finder du i Valgvejledningen på DAP og på menighedsrådsvalg.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Landsforeningen.
Vi er klar på valgtelefonen på telefonnummer 87 32 21 33 og vores valgkonsulenter sidder også klar ved valg@menighedsraad.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter