De retningslinjer, som blev meldt ud fredag eftermiddag, er nu udmøntet i nye bekendtgørelser: Det drejer sig om bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19.
Find den her. 

Og bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. på serveringssteder i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19).
Find den her. 

Forsamlingsforbuddet er nu fastsat til 50 personer, og det har betydning for udendørsarrangementer som afholdes af folkekirken. Ved udendørs begravelser må man fortsat være 200 personer.

I vores udmelding fredag 18. september om de skærpede restriktioner, var det ikke helt klart, om regler om krav til skiltning, der angiver, hvor mange kunder, besøgende eller deltagere, der må tillades adgang for, også gjaldt for folkekirken. Eller om det kun omfattede restaurationer og natteliv. Det viser sig, at kravet om skiltning gælder også for folkekirken i situationer, hvor man fx driver en café i tilknytning til kirken. Vær også opmærksom på, at der i de situationer gælder krav om brug af mundbind, svarende til reglerne for serveringssteder.

De nye regler trådte i kraft lørdag 19. september kl. 12 og gælder foreløbigt frem til og med 4. oktober 2020.

Du kan finde Landsforeningens samlede coronavejlening for folkekirken her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter