To store emner er på programmet. Om formiddagen handler det om primært om dåb og nadver.

Det sker på baggrund af, at folkekirkens biskopper har nedsat tre arbejdsudvalg, som skal forberede en bred folkelig debat om gudstjenesten. En af disse arbejdsgrupper handler om dåb og nadver. Blandt oplægsholderne er biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, sognepræst Marianne Juel Maagard, Himmelev Kirke og menighedsrådsmedlem Helga Kolby Kristiansen, Fredens Kirke, Aarhus. 

Om eftermiddagen er der oplæg om folkekirkens mission og diakoni, og der vil, ligesom om formiddagen, være mulighed for at deltage i debat om emnerne.

Landsforeningen er arrangør af Folkekirkemødet sammen med biskopperne, Indre Mission, Grundtvigsk Forum, Kirkefondet, Præsteforeningen, Dansk Diakoniråd, Dansk Missionsråd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, FDF samt KFUM og KFUK i Danmark.

Du kan se programmet her.