I fredags opfordrede vi til at give de af menighedsrådets ansatte, der er omfattet af varslet om lockout, direkte besked. Som arbejdsgivere er man forpligtet til at gøre medarbejderne opmærksomme på, at de anses for at være omfattet af konflikten, hvis de ikke selv udtrykkeligt tilkendegiver andet over for menighedsrådet.

Efterfølgende har Kirkeministeriet oplyst, at de meddeler berørte medarbejdere direkte i deres e-boks. Derfor er der ikke behov for, at menighedsrådene gør det.

LÆS MERE: Medarbejdere får direkte besked

Nyheden er opdateret 19. marts 2018 kl. 14.30. Den oprindelig tekst er ændret for at afspejle den nye situation.