Først blev der tæt på strejke- og lockouttid lavet en fælles aftale for alle ansatte på det statslige område. Så gik de decentrale forhandlinger i gang, og de er nu afsluttet på folkekirkens område.

- Det er første gang, der har været penge på bordet på folkekirkens område, som der skulle forhandles om. Derfor var det en ny situation, men det er gået godt, og vi er kommet i hus med en aftale, fortæller vicesekretariatschef Elisabeth Jensen, chefforhandler for Landsforeningen af Menighedsråd.

Der kan endnu ikke siges noget om det konkrete indhold i aftalerne, fordi de nu skal til afstemning hos de faglige organisationer og godkendes af Moderniseringsstyrelsen. Først herefter lægges resultatet frem.

Fokus på enkelthed

Men overordnet set har det for Landsforeningens repræsentanter handlet om at have fokus på enkelhed og at sikre ensartethed og undgå aftaler, der gør det svært for menighedsrådene at agere som arbejdsgiver, fordi de giver forskellige vilkår til de ansatte inden for samme aftale.

Selv om aftalerne er tilfredsstillende for menighedsrådene, kunne de dog godt have været endnu bedre, set fra Landsforeningens synspunkt, mener næstformand i bestyrelsen, Inge Kjær Andersen.

- Moderniseringsstyrelsen havde lagt en ramme, som ikke tager hensyn til, at folkekirken på en række punkter adskiller sig fra det øvrige statslige område. Det gjorde det svært at forhandle med organisationerne, fordi vi var bundet af rammerne. Havde vi haft større handlefrihed, kunne vi måske have opnået et bedre resultat, siger hun.

I lyset af forhandlingerne om OK18 med statens lockout af menighedsrådenes ansatte, holder Inge Kjær Andersen fast i, at forhandlingsretten alene skal ligge hos Landsforeningen. På den måde vil forberedelsen og forløbet op til og under forhandlingerne om nye overenskomster i højere grad sikre menighedsrådenes interesser.