Har et menighedsråd ret til at stille specifikke teologiske krav til præst i et jobopslag? Det spørgsmål er blevet aktualiseret efter menighedsrådet i Brønshøj forventer, at den kommende sogne- og hospitalspræst vil benytte vielsesritualet for to af samme køn. Landsforeningens formand Søren Abildgaard mener, at det er klogt at menighedsrådet lægger deres forventninger åbent frem. Det er menigheden, der kalder sin præst, og ifølge formanden skal præst og menighed derfor passe sammen.

 

Sagen kort

'Vi søger en erfaren præst, der vil benytte vielsesritualet for to af samme køn'. Sådan lyder det i jobopslaget fra menighedsrådet i Brønshøj, hvor man søger en ny sogne- og hospitalspræst. Formuleringen har ført til kritik af menighedsrådet. 

- I november reviderede vi sammen med Præsteforeningen vejledningen om præsteansættelser og en af ting, vi anbefaler, er at menighedsrådet beskriver det embede, som præsten kommer til. Sådan en beskrivelser kan indeholde noget om hvilke kirkelige retninger, der præger sognet og menighedsrådet, og derfor mener jeg det er helt oplagt, at man også stiller teologiske krav. Det kan som her være om vielse af to af samme køn, men det kunne lige så vel være andre ønsker til teologien, siger Søren Abildgaard, der samtidig fastholder, at præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse skal være uafhængig af menighedsrådet.

Kaldsret siden 1903 

Med loven om menighedsråd i 1903 fik rådene gradvist overdraget kaldsretten, som er betegnelsen for retten til at besætte præstestillinger. Inden da var det kongens privilegium at vælge nye præster, men med demokratiseringen af folkekirken blev det menighedens repræsentanter i menighedsrådet, der overtog opgaven. Siden da har den med mellemrum været til diskussion, senest da et menighedsråd i 2013 søgte efter en troende præst. Den formulering vakte også postyr i medierne.