Når 97 % af menighedsrådene bliver valgt hvert fjerde år bliver de rent juridisk valgt på en undtagelse. Sådan er det, fordi juraen bag menighedsrådsvalgene er bygget op om afstemningsvalg som ved det netop afholdte kommunalvalg, også selvom virkeligheden ved de seneste valg er en helt anden. Her foregår langt hovedparten af valgene som aftalevalg, hvor man lokalt forhandler sig frem til at opstille én enkelt liste. Og med kun en enkelt opstillet liste, er der ikke længere brug for valgurnerne.

Med det nye lovforslag bliver tingene vendt rundt, så virkelighedens menighedsrådsvalg ikke længere bliver en undtagelse, og det glæder Landsforeningens formand, Søren Abildgaard. Han siger:

- Landsforeningen har igennem flere år arbejdet for at bringe reglerne om menighedsrådsvalg i overensstemmelse med den virkelighed, som kendetegner over 97 pct. af de lokale valg. Det er derfor glædeligt, at der nu ligger et konkret lovforslag om at gøre valgforsamlingen til den formelle hovedregel ved valg til menighedsråd. Jeg glæder mig til, at vi får lejlighed til gennemføre valget i 2020 efter en model, der sikrer en fortsat høj legitimitet til alle landets menighedsråd.

2-årig funktionsperiode

For nogle menighedsrådskandidater er fire år lang tid at binde sig, og derfor har man ved de seneste to valg kunne afkorte perioden til to år. Den nye valglov, der forventes fremsat i december, bliver muligheden gjort permanent. Til det skriver Landsforeningen i sit høringssvar

- Beslutning herom bør dog ske lokalt uden krav om godkendelse af biskoppen eller andre myndigheder. Bortfaldet af sammenfald med kommunalvalg gør det endnu mindre relevant, at 2-årige funktionsperioder skal godkendes. Det kan overvejes, om forankringen af den lokale beslutning kan styrkes ved at stille krav om, at den skal ske på et menighedsmøde.

Læs hele høringssvaret her