Den nye minihåndbog for 2018
Minileksikon, datoliste, kontaktoplysninger og kalender. Den nye version af Minihåndbogen er klar
Hvert år udgiver Landsforeningen en Minihåndbog med kalender til menighedsrådene.
Håndbogen rummer et minileksikon, der giver forklaringer på fagbegreber fra A-Å inden for fx personaleområdet, regnskab og bygninger. Den indeholder også vigtig lovgivning på området, kontaktoplysninger på stiftskonsulenter, vigtige datoer, fx i forhold til regnskab og budget, og fakta om foreningen.
Kalenderen indeholder info om helligdage og søndagens tekster.
Minihåndbogen koster kr. 74,- inkl. moms, men uden forsendelse. Køber I 10 eller mere, giver vi 10 % rabat. Minihåndbøgerne sendes fra trykkeriet i uge 44.