24. MAJ 2016

Overskuddet er mindre

Landsforeningen af Menighedsråd har gjort kirkeministeriet opmærksom på en fejl i den regnskabs-statistik, der de seneste dage har ført til kritiske artikler i pressen om folkekirkens økonomi.

COLOURBOX13169020.jpg

Foto: Colourbox

Af: Alex Kjær

Kirkeministeriet har oplyst, at folkekirken i 2014 havde et overskud på 452 millioner. Det er ikke korrekt, fordi tilskud fra staten og fællesfonden er talt med som indtægter to gange.

Kontorchef Klaus Kerrn-Jespersen fra Kirkeministeriet ærgrer sig over fejlen men vil bruge anledningen til at undgå lignende fejl i fremtiden.

- Vi gennemgår nu samtlige tal i regnskabs-statistikken og dobbelttjekker, at man kan regne med dem. Det gode er, at ingen har tabt noget på fejlen, men at vi kan karakterisere den som en beklagelig og ærgerlig tastefejl.

Se ministeriets beklagelse her.

Det korrekte tal i regnskabs-statistikken for 2014 er 327 millioner kroner. Beløbet dækker over det samlede overskud i folkekirken, men ser man alene på de lokale sogne og provstier, er tallet 296 millioner.

De 296 millioner er dog ikke alene midler, menighedsrådene kan anvende efter behag på fx driftsudgifter. Overskuddet kan også dække over videreførte og øremærkede midler, i løbet af 2014 er eksempelvis videreførte midler til ikke udført anlæg steget med 70 millioner, opsparing til anlæg med 15 millioner og menighedsrådenes kapital placeret i stiftet med 12 millioner kroner. 

Det giver over 100 millioner, som også kommer fra salg af bygninger, grunde og andet. De indgår i ministeriets tal som en del af overskuddet men er placeret i stiftet som kirkekapital eller anvendes til anlæg og er altså ikke overskud.

Dermed er vi på et overskud i de lokale kasser på under 200 millioner kroner.

Tallene fra sognenes og provstiernes kasser er dog svære at konkludere på. Menighedsrådenes frie midler, det vil sige det udisponerede overskud som menighedsrådene råder over til blandt andet driftsudgifter, steg i 2014 med cirka 80 millioner. Forskellig praksis betyder desuden, at der ved flere provstier gemmer sig øremærkede midler til anlæg under de frie midler, hvilket gør det endnu sværere at konkludere noget præcist.

Ser man på sognenes og provstiernes gennemsnitlige overskud/underskud de sidste fire regnskabsår, er der et overskud på omkring 80 millioner om året. Det har betydning, fordi man først kender resultatet af et regnskabsår i de sidste måneder af det efterfølgende år. Derfor forsøger man med forsinkelse at rette ind, så regnskabet ender i balance.

Flere artikler om samme emne

#Økonomi