Hvis man siger politisk afdeling, må man også sige det netop overståede årsmøde. Årsmødet i Landsforeningen af Menighedsråd er en tilbagevendende begivenhed, hvor medlemmerne og bestyrelsen diskuterer og beslutter foreningens politik. Her lægges rammerne for, hvad foreningen skal arbejde med politisk, og Politisk afdeling er med til at udforme oplæggene og håndtere processen, hvor medlemmerne inddrages.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med bestyrelsen, som vælges hvert fjerde år på årsmødet. Betjeningen af bestyrelsen foregår året rundt fx i forbindelse med møder, som både kan være interne, hvor man udvikler og beslutter foreningens politik, og eksterne med samarbejdsparter i Kirkeministeriet, bispekollegiet og lignende.

Der er netop sket en fokusændring i afdelingen, som betyder, at der fremover vil være større opmærksomhed på at have tætte relationer til Folketingets kirkeordførere ud fra den betragtning, at de er de reelle beslutningstagere, når det gælder de rammer og vilkår, der gælder for folkekirken.

Konkret betyder det for afdelingens arbejde, at der ikke skal være kirkeordførere i Folketingets partier, som ikke kender Landsforeningen og ved, hvad den står for. Et eksempel på det arbejde er, at Landsforeningen har opfordret distriktsforeningerne til at holde vælgermøder med folketingskandidaterne i forbindelse med forårets valg,

siger politisk chef Flemming Vium Nielsen.

I forbindelse med valget er der generelt fokus på, hvordan Landsforeningen kan gøre sig gældende og påvirke dem, som danner regering og får ordførerskaber. 

En kerneopgave
På en måde er det politiske arbejde en kerneopgave for foreningen, fordi det netop var årsagen til, at Landsforeningen blev etableret for 100 år siden. Det skete, for at menighedsrådene sammen kunne påvirke regeringen i forbindelse med jordreformerne, som betød, at præsterne ikke længere skulle aflønnes med landbrugsindtægter.

I dag er det andre emner, som er på banen. Et eksempel på resultaterne af det politiske arbejde er den nye valglov, der både giver mulighed for at afholde valg ved fremmøde og afstemning. Loven er skabt på basis af et langt forarbejde, hvor Landsforeningens politiske konsulenter har været med til at pege på de forskellige vilkår, der findes rundt i landet.

Netop viden om forskelligheden i menighedsrådene er afgørende. Når man laver lovgivning og regler, sker det altid ud fra det, man ved.
Landsforeningen af Menighedsråd er derfor en vigtig bidragsyder, når love skal udformes, så rådsmedlemmer i alle dele af landet bliver tilgodeset.

Vi kan pege på, hvad der er brug for, og hvad der måske ikke er belyst. Tidligere har det mere foregået på den måde, at andre har lavet det forberedende arbejde, hvor vi så efterfølgende har høvlet knaster af. Det nye er, at vi nu har en langt mere aktiv rolle tidligt i forløbet,

siger Flemming Vium Nielsen.

Det sker oftere, at Landsforeningen selv går ind og foreslår ændringer af regler, fordi Landsforeningen har en ambition og en strategi om at være mere politikformulerende.

Folkekirkens økonomi
Et andet eksempel er demokratisering af folkekirkens økonomi. Her har afdelingen været med til at lave et stort forarbejde, som nu munder ud i en pakke med baggrund og anbefalinger, som præsenteres for ordførerne efter folketingsvalget.

Hidtil har det været sådan, at der primært har været møder med hele kirkeudvalget. Fremover bliver der taget kontakt til kirkeordførerne individuelt.

På et mindre konkret og mere overordnet plan handler afdelingens arbejde om at fremtidssikre menighedsrådene. Om ikke så længe er der igen valg til menighedsrådene, og her vil rekruttering være et varmt emne. Er menighedsrådsarbejdet interessant og vedkommende?

Det er vi i afdelingen med til at sikre. Rammerne og lovgivningen skal afspejle den virkelighed, menighedsrådene arbejder i. Det handler om balancen mellem frivillighed og professionalisme. Hvor høj grad af frihed har man, i forhold til hvor administrativt tungt det nogle gange kan være,

fortæller Flemming Vium Nielsen.

Fx har Landsforeningen været med til at etablere en forsøgsordning, hvor udvalgte sogne har fået lov til at konstituere sig på en anden måde end den lovbestemte. I små sogne kan det være uhensigtsmæssigt, at man ufravigeligt skal konstituere sig med alle roller som kontaktperson, formand, kirkeværge og så videre. I større bysogne har nogle ønsket at konstituere sig med et forretningsudvalg i forsøgsperioden.
Evaluering af de igangværende forsøg vil afgøre, om der på sigt bliver lavet en lovændring på området.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter