Samarbejde mellem kirker kan være en rigtig god måde at skabe mere værdi lokalt. Samarbejdet kan være tilrettelagt på mange forskellige måder, og det varierer i forhold til, hvad samarbejdet drejer sig om, hvem samarbejdspartnerne er, og hvordan samarbejdsformerne er.

Erfaringerne med samarbejde handler altså om tre spørgsmål:

  • Hvad samarbejdes der om?
  • Hvem foregår samarbejdet med?
  • Hvordan er samarbejdet tilrettelagt?

Hvad kan man opnå?
Ved at løse opgaver sammen kan regningen deles på flere, og der er mulighed for, at flere sognebørn deltager.

  • Ved at samle kræfterne kan resultatet blive større end summen af de enkelte dele. Fx at man til fælles gudstjenester bliver flere end ved de enkelte tilsammen.
  • Ved at samarbejde kan man imødekomme nogle af de udfordringer, der er ved, at folkekirken består af mange små enheder.
  • Ved at deles om opgaverne kan kvaliteten blive højere.
  • Ved at deles om medarbejdere kan stillinger få et højere timetal og dermed blive attraktive for flere, idet det bliver lettere for den enkelte ansatte at leve af jobbet.
  • Blive del af større kirkelige fællesskaber som medarbejder og menighedsråd.
  • Medarbejdere i større enheder giver mulighed for, at man specialiserer sig i opgaverne fx i kirkegårdssamarbejde, hvor enkelte gravere bliver eksperter i nogle delopgaver.
  • Samarbejde giver mere samarbejde. Når man først har etableret et forum, kan man løbende få en dialog og skabe grobund for mere samarbejde.

Hvem foregår samarbejdet med?

  • Provstiet/pastoratet
  • Kløveret
  • Naboerne
  • Interessefællesskabet

  • Provstiet/pastoratet
    En lang række samarbejder mellem menighedsråd og kirker foregår i enheder, der er en del af den gejstlige struktur i folkekirken dvs. pastoratet eller provstiet, som er præsternes arbejdsområde /ledelsesstruktur.

    Fordelene ved samarbejde inden for disse enheder er, at der i forvejen er formelle strukturer og en samarbejdspraksis, der kan bidrage til at skabe rammen om samarbejdet mellem menighedsrådene.

    I fx pastoratet er menighedsrådene allerede fælles om præsten, og der kan være regelmæssige møder. I provstiet er der også formelle strukturer, og det kan give fordele i samarbejdet blandt andet fordi, der er fælles økonomi, budgetsamråd mm. 
  • Kløveret
    Kløversamarbejde er en anden type samarbejde, som foregår inden for et provsti og i enheder, der er større end sognet og mindre end provstiet. Kløversamarbejde er en måde at strukturere et samarbejde på i et større lokalområde, og det foregår i fast definerede og geografisk afgrænsede områder.

    I det afgrænsede lokalområde etableres et samarbejdsforum, hvor man løbende drøfter samarbejdet og aftaler, hvordan samarbejdet skal være mellem sognene. Dette samarbejdsforum skal etableres af menighedsrådene som et samarbejdsudvalg eller lignende, idet samarbejdsområderne kan udgøre nye enheder i den kirkelige struktur.

    Afgrænsningen af områderne foregår i en proces, hvor man i fællesskab finder ud af, hvordan samarbejdsområderne skal være. Menighedsrådene i kløverets blade udvikler samarbejde i det tempo, de ønsker.

    Etablering af disse afgrænsede enheder og aftaler om ”hvem, der hører sammen” kan ske gennem dialogprocesser i et provsti eller mellem sogne i det konkrete lokalområde.

  • Naboerne
    En anden samarbejdsform kan kaldes nabosamarbejdet og er formentlig den samarbejdsform, der har været har været og er mest almindelig. Nabosamarbejdet kan være mere eller mindre formaliseret.

    Nabosamarbejdet foregår mellem sogne i et lokalområde og er igangsat af de sogne, der deltager ud fra lokale forhold og ikke kun foranlediget af en kirkelige struktur. Det kan være, at der er særligt tilhørsforhold i et område af en by, et landområde, et folkeligt fællesskab omkring skole eller andet. 

  • Interessefællesskabet
    En sidste samarbejdsform er uafhængig af geografisk placering og er bestemt af en fælles interesse mellem sogne. Her er det indholdet i samarbejdet, der definerer samarbejdsparterne.


Er der vigtige regler?
Reglerne omkring samarbejde er meget liberale forstået på den måde, at alt det man må alene, må man også i samarbejde. Samarbejde virker bedst, hvis det foregår med udgangspunkt i den styringsstruktur, der findes i folkekirken i dag, altså at det enkelte menighedsråd er fuldstændig uafhængigt og beslutter selv, hvordan opgaverne skal løses, herunder hvorvidt man ønsker at samarbejde.

I forhold til fx samarbejde i provstier går det igen, at det er de enkelte menighedsråd, der skal ønske samarbejdet. Hvis det kommer fra oven, er det ikke så befordrende for processen, som hvis det kommer fra et nabosogn til et andet. 

Omkostninger
Samarbejde og sammenlægninger har et stort potentiale for mere værdi, besparelser og effektiviseringer, men dette kommer ikke automatisk.

Se vejledning om samarbejde på Den Digitale Arbejdsplads.

Læs hvordan Ådalens pastorat samarbejder om fælles gudstjenester og kirkegårdsdrift.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter