Metodistkirken i Aarhus ligger ved siden af brandstationen. Her blev den røde murstensbygning opført på en bakke i 1912 og havde fra begyndelsen en pænt stor menighed i byen, hvor der er konkurrence om kirkegængerne. Siden er medlemstallet faldet, så det i dag er en af landets mindste kirkeretninger. I Aarhus er der knap 100 medlemmer af menigheden.

- Efter en periode med tilbagegang for kirken, er medlemstallet i dag stabilt, så kurven er heldigvis knækket, fortæller præst og medlem af menighedsrådet Christina Kjær Preisler.

Hun trådte første gang ind i menighedsrådet som 16-årig, så den 32-årige cand. theol. fra Aarhus Universitet har altså med korte pauser siddet i menighedsråd halvdelen af sit liv.

- Det var en usædvanlig tidlig debut, fortæller hun. I dag er der elleve medlemmer af menighedsrådet, og gennemsnitsalderen er 40-50 år.

Til forskel fra folkekirken er der menighedsrådsvalg hvert år. Det sker på et møde, som kaldes for Menighedens årsfest. Hvis man vil have indflydelse på kirkens liv og vækst, gælder det om at møde op her.

- Det gør rigtig mange. Generelt har vi stor tilslutning til de arrangementer og aktiviteter, vi laver. Det er også nødvendigt, fordi vi er så få. Hvis ikke der er frivillige, som bakker op om kirken og hjælper til, så var det ikke muligt for os at lave kirke, siger præsten.

De fødte medlemmer

Sammensætningen af menighedsrådet er også forskellig fra folkekirken. Mange af medlemmerne er ”fødte medlemmer”, fordi de har en særlig post i kirken. Det gælder fx gruppelederen for spejderne, formanden for børne- ungdomsarbejdet, første repræsentanten til Metodistkirkens landsmøde samt en række andre. Som i folkekirken er præsterne også medlemmer af rådet.

Formanden vælges dog hvert år, og han har vist sig at være særdeles holdbar. I over 30 år har rådet haft samme formand, og udover den post er der som noget særligt i Aarhus to lægmedlemmer, som også vælges hvert år.

- Det har vi valgt at gøre for at have et blik ind i menighedsrådet fra nogle, som ikke er bundet op på et særligt ansvarsområde. Vores erfaring er, at de ofte kan bidrage med input fra den brede menighed.

Det er sjældent, der er kampvalg til posterne ved Menighedens årsfest. Men der er altid en god debat og gode snakke om kirkens liv og vækst.

Metodistkirken

Metodistkirken er et af de største protestantiske kirkesamfund i verden.

Metodismen stammer fra 1700-tallets England, hvor John Wesley, der var præst i Den Engelske Kirke, i 1738 oplevede en personlig vækkelse.

Kort efter begyndte han at prædike for de fattigste minearbejdere i England, og ved sin død i 1791 var der mere end 70.000 tilhængere af metodismen i England samt mere end 40.000 i USA.

I dag er der 80 millioner medlemmer på verdensplan, flest i USA. I Danmark er der omkring 2000 medlemmer fordelt på 11 menigheder. Den største ligger i Strandby, og menigheden i Aarhus er med sine cirka 100 medlemmer af mellemstørrelse.

- Vi opfordrer folk til at møde op til årsfesten, også selvom man endnu ikke er medlem af kirken. Det er en god måde at få indblik i, hvordan det foregår hos os. Og man må som gæst gerne deltage i snakken og påvirke processen, man har bare ikke mulighed for deltage i afstemningerne, fortæller præsten.

Hun beskriver strukturen sådan, at alle store beslutninger træffes på årsfesten, fx godkendelse af budgettet for næste år. Menighedsrådet har så råderum inden for de rammer, der er vedtaget, og er beslutningsdygtigt i perioden mellem to årsfester.

Der er menighedsrådsmøde fem gange om året. I reolen på præstens kontor findes en autoriseret kirkeordning for Metodistkirken, som udstikker nogle rammer, men i praksis er der frihed til selv at planlægge menighedsrådets møder lokalt.

- Det skyldes dels, at ordningen er gearet til, at kirken er kæmpestor i USA, hvor der er andre kutymer og forudsætninger end i Danmark. Dels at der kan være lokale forhold, som gør det mere hensigtsmæssigt at lave sin egen struktur.

- I kirkeordningen står, at man skal have en finanskomité, som varetager økonomien i den lokale kirke. Men hos os har vi valgt at sige, at finanskomitéen er menighedsrådet. Finanskomitéen arbejder med at tilrettelægge budgettet, og for os giver det mening at have den funktion i rådet.

Økonomien fylder

Menighedsrådsmøderne varer typisk fra klokken 19-22, og meget af tiden går med at prioritere økonomien. Fx er det menighedsrådet, der godkender, hvis nogle vil lave en ny aktivitet.

- Men vi prioriterer også at have samtaler om tro. Vi sætter altid det første kvarter af til noget teologisk, som enten kan være en andagt eller decideret undervisning. Vi præster laver også en indberetning til årsmødet, hvor vi skriver, hvad vi synes, menigheden skal arbejde med i det kommende år. De punkter står på menighedsrådets dagsorden, så på den måde får det tid hen over et år, siger præsten, der teologisk vil placere Metodistkirken lidt til højre for midten, hvis man laver en akse fra det grundtvigianske til det indremissionske.

Aarhus menigheden er en menighed af mellem størrelse. Den største ligger i Strandby. Fordi menigheden er forholdsvis lille, fylder det en del i menighedsrådets arbejde at gøre kirken attraktiv for nye medlemmer. Fx er der en gospelgudstjeneste hver måned, som tiltrækker en del gæster, der ikke er medlem af kirken.

Nye medlemmer er vigtige ikke bare for kirkens vækst, men også fordi økonomien har stor betydning. Metodistkirken får ingen støtte, hverken fra det offentlige eller andre steder. Medlemmerne betaler bidrag ud fra, hvad det cirka ville koste i samme område at være medlem af folkekirken.

De eneste lønnede ansatte i Aarhus er de to præster. Organister aflønnes fra gang til gang, men det sker også, at det er frivillige, som spiller på elklaver til gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Andre gange spiller studerende fra konservatorierne i kirken, mod at de får lov at øve sig på kirkens orgel i forbindelse med deres uddannelse.

Ligesom i folkekirken er der hvert år et landsmøde for Metodistkirken, hvor alle præster deltager, og hvor de 11 menigheder sender repræsentanter. Her tales der blandt andet om, hvordan kirken skal se ud i fremtiden, og hvordan man kan udvikle den.

- Kirkens fremtid er også noget, vi snakker om lokalt i Aarhus. Her har vi valgt at etablere en ledergruppe med præsterne, formanden og læglederen. Vi mødes inden menighedsrådsmøderne for at tale om, hvad der er vigtigt lige nu at få på dagsordenen. Vi starter en samtale, som så føres videre på menighedsrådsmødet. Det er ren udviklingssnak, ledergruppen har ingen beslutningskompetence, siger Christina Kjær Preisler.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter