Jagtgudstjenester er populære

Et kig i landets kirkekalendere afslører, at jagtgudstjenester er blevet populære som en af de nyere gudstjenesteformer. Også Jægerforbundet skriver på deres hjemmeside, at de oplever en stigning i popularitet.

Formen kan variere fra sogn til sogn, men mange steder er der musik med jagthornsblæsere og fællesspisning efter gudstjenesten, hvor jagtens udbytte indgår.

- Jeg tror, ideen om at vi alle burde tage jagttegn slet ikke er så tosset. Om vi så ikke kunne nænne at løsne et skud men bare var med derude. Jeg tror, ingen af os kunne slippe uden om at blive begejstrede og forelskede i den natur, som vi fik mandatet af Vor Herre til at bruge og passe på.

Sådan lød nogle af ordene i kirken, da sognepræst Vibe Boye Liisberg holdt sin prædiken. En fugl var i dagens anledning placeret på prædikestolen, dog ikke en vibe men en sneppe.

Præsten fortalte, at hun ikke selv er jæger og faktisk overvejende er vegetar. Alligevel sprang hun til uden tøven, da den lokale jagtforening for fem-seks år siden kontaktede hende og spurgte, om ikke de skulle lave gudstjenester sammen.

- Jeg synes, det at gå på jagt giver mening i en skabelsessammenhæng. Lige som med høstgudstjenesterne siger vi tak for det, som naturen giver. Og jeg ved, at ingen god jæger tager et liv, uden det er i en eller anden form for respekt og taknemmelighed. 

Inden gudstjenesten spillede en gruppe jægere musik på jagthorn foran kirken, hvor en række nedlagte dyr lå til skue i lyset fra fakler. Der var blandt andet harer og ænder fra tre forskellige skove nedlagt samme morgen. De musikalske jægere spillede også inde i kirken før og efter præstens prædiken.

Et jagthorn er et begrænset instrument fortalte en af jægerne, fordi der ikke er et fuldt toneregister på hornet. Det kan man til en vis grad kompensere for ved at have forskellige størrelser af horn. Smukt lød det i hvert fald, da de 8-10 blæsere fyldte lungerne og sendte toner ud i rummet.

Hubertusmarsch

Kirkegængerne kunne blandt andet høre ”Jægerkoret fra Elverhøj” og uddrag fra ”Hubertusmarsch”.

Sognepræsten kom i sin prædiken med nogle citater fra bogen ”Med bue og pil” af jægeren og forfatteren Cathrine Riebnitzsky og fortsatte derefter:

- Og når vi hører alle hendes bevæggrunde til at gå på jagt, så forstår alle vi andre ikke-jægere nok pludselig, hvorfor man går på jagt. Vi forstår, at glæden ved at være jæger er en mange facetteret glæde, der ikke kun handler om at komme hjem med et trofæ. Men i høj grad handler om kærligheden til skaberværket.

Vibe Boye Liisberg satte flere ord på kærligheden.

- Det er nødvendigt, at vi får kærlighed til naturen. Ikke bare sådan en kærlighed der handler om, at vi synes naturen er smuk, og at vi elsker at gå en tur langs stranden eller i skoven, når vi har fri. Men en kærlighed der er kendetegnet ved, at vi vil beskytte det, vi holder af. Vi vil være omsorgsfulde.

Efter handlingen og arrangementet i kirken blev dørene slået op til våbenhuset, hvor der var dækket op med jagtpølser og jagtpaté. Omkring 60 kirkegængere deltog, og de fik mulighed for at smage på pølser lavet af både hjorte og vildsvin samt en paté af forskelligt jagtkød.

Journalisten og fotografen fik også lov at smage, og det var en oplevelse ud over det sædvanlige, var de enige om. Det var næsten som om, præstens prædiken blev materialiseret, for det var tydeligt, at der var masser af kærlighed til den gode smag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter