Flere end tidligere havde lyst til at knytte kommentarer til beretningen ved årets delegeretmøde. Blandt andet blev det diskuteret, om det er en god ide at bruge provstiernes personalekonsulenter. Mange foretrækker rådgivningen hos Landsforeningens sekretariat, mens nogle har det bedre med det lokalkendskab, provstiets konsulenter kan have.

En taler kunne dog fortælle, at en provstikonsulent var kommet til at afsløre, at når der var noget, hun ville være helt sikker på, så ringede hun til Landsforeningen.

Et andet tema på årsmødet var rollen som arbejdsgiver, og her havde flere spørgsmål oven på den overståede overenskomstforhandling, som var tæt på at ende i konflikt.

Frode Benedikt fra Sankt Lukas sogn ville vide, hvad et menighedsråd egentlig må lave under en konflikt, må de fx. overtage babysalmesangen?

Årsmødet 2018.

Næstformand i bestyrelsen, Inge Kjær Andersen, svarede, at Landsforeningen af hensyn til samarbejdet fremadrettet har anbefalet, at man ikke som menighedsråd overtager konfliktramt arbejde, mens hun understregede, at det altid vil være en konkret vurdering, hvad et menighedsråd må og ikke må. Hun tilføjede, at Landsforeningen vil forberede sig bedre ved næste overenskomstforhandling i forhold til, hvad et menighedsråd må og ikke må under en konflikt.

Præsten som daglig leder

Under fredagens temadrøftelse af rollen som arbejdsgivere, kom det frem, at Landsforeningen anbefaler, at præsten ikke er den daglige leder i et sogn. Det affødte en del kommentarer om lørdagen, blandt andet gik David Vestergaard Eriksen fra Frederiks sogn på talerstolen for at sige, at han godt kan lide den slags konkrete anbefalinger.

Sten Boye Jensen fra Voldby fortalte, at der i hans provsti er flere præster, som er daglige ledere, og at det fungerer godt.

Under emnet ”Struktur” var der flere indlæg om forskellen på at være kirke henholdsvis på landet og i byerne. Alle var enige om, at folkekirken er under stor forandring i disse år, blandt andet på grund af flytningen fra landet mod byerne.

Årsmødet 2018.

Linda Kellam fra Sydhavn sogn slog dog fast, at meget kan lade sig gøre, hvis bare man forholder sig åben til, hvad kirken kan. I hendes sogn har de lavet en klatrevæg på kirketårnet, noget som en del var usikre på i begyndelsen, men som alle er glade for i dag.

Ketty Sørensen fra bestyrelsen gik på talerstolen for at sige, at vi skal huske at tale folkekirken op, der skal både være tilbud på landet og i byerne. Det velkendte har stadig sin mission, selv om der skal ske ændringer i forhold til, hvordan tingene forandrer sig med fra- og tilflytninger.

En helt ny kirke

Et helt nyt og friskt bud på fremtidens kirke kom fra Henrik Nielsen fra Kloster sogn i Horsens. Her har man været med til at lave en digital kirke, som findes på adressen getsemane.dk.

Under punktet ”Økonomi og kirkegårde” var det store emne FLØS – det nye lønsystem, som har været udsat for kritik.

Ebbe Bressing fra Sakskøbing kritiserede FLØS for at øge ressourceforbruget i stedet for det modsatte, som ellers var lovet. Lønsystemet blev sendt ud, inden det var klart, og det er ikke arbejdsforhold, man kan være bekendt at byde frivillige.

Årsmødet 2018.

Hans-Henrik Nielsen fra bestyrelsen svarede, at bestyrelsen tror på, at løsningen bliver god, når den kommer til at virke. Han understregede, at implementeringen ikke har været god nok, men at systemet blev tvunget i udbud, og at det har haft betydning.

Ved næste punkt, bestyrelsens politiske oplæg om demokratisering af folkekirkens økonomi, var det også Hans-Henrik Nielsen, som gik på talerstolen. Oplægget stillede spørgsmålet, om der er behov for at ændre loven, fordi menighedsrådene ikke bare bestyrer en kirkekasse, men også har ansvar for menighedens liv. Margrethe Winther-Nielsen fra Emdrup var enig med bestyrelsen i oplægget, mens Mogens Kühn Pedersen fra Bagsværd ikke var helt enig. Han syntes, det overordnede mål må være at se på, hvordan vi kan få en alsidig og fleksibel folkekirke.

En mere demokratisk folkekirke

Herfra skiftede emnet til interessevaretagelse i en mere demokratisk folkekirke. Kunne det være en ide at optage medlemmer af provsti- og stiftsudvalg i Landsforeningen?

Margrethe Winter-Nielsen fra Emdrup ville vide, om der har været følere ude for at undersøge, hvad provstiudvalgs- og stiftsudvalgsmedlemmer siger til forslaget?

Bent Engelbrecht fra Hinnerup mente, at der skal laves et større forarbejde, inden det kan besluttes, om det vil være en god ide at varetage provstiudvalgs- og stiftsrådsmedlemmers interesser.

Årsmødet 2018.

Derefter var det tid til et andet oplæg fra bestyrelsen, nemlig om Landsforeningen skal arbejde for at styrke unges tilknytning til folkekirken?

Bodil Therkelsen fra bestyrelsen fortalte, at vilkårene er ændret, vi kan ikke længere regne med, at de unge kommer tilbage til kirken, når de bliver ældre. Spørgsmålet er derfor, hvad der skal til, for at Landsforeningen kan gøre en indsats?

Hun sagde videre, at den yngste del af medlemsgruppen er mest interessant, de 18-25-årige, fordi antallet af udmeldelser stiger kraftigt efter 25 år. Derefter spurgte hun salen, om folkekirken skal engagere sig i, hvordan de unges tilknytning styrkes, og hvilken rolle Landsforeningen i så fald skal spille?

Slap af

Emilie Drejer Larsen fra Hans Egedes sogn mente, at vi måske skal slappe af og bare blive bedre til at bakke op om det ungdomsarbejde, der allerede eksisterer. Unge er søgende, de vil have lov til at søge, så vi skal ikke forlange et bindende medlemskab.

Else Gaardsvig Kjeldsen fra Bistrup mente, at vi skal gøre noget for de ensomme unge, det kunne fx være en stillekirke.

Louise Christiansen fra Støvring vendte tommelfingeren ned og sagde, at der er nok at bruge kræfter på i forvejen.

Kaj Bollmann fra bestyrelsen opsummerede, at det var tankevækkende, at to unge blandt de forsamlede anbefalede at klappe hesten i forhold til at lave en indsats. Men Landsforeningen kan være med til at skaffe viden om, hvor de unge befinder sig, pointerede han. Fx giver det mening i mange af de store byer, mens det ikke giver mening i små sogne, hvor der ingen unge er.

Årsmødet 2018.

Punktet om unges tilknytning til folkekirken var uden sammenligning det punkt, som fik flest kommentarer fra salen.

En del var inde på, at målgruppen er svær at få fat på, fordi det er en periode i manges liv, hvor man er rodløs og flytter og rejser meget.

En del var ikke så bekymrede for den manglende tilknytning, fordi det er en del af livet, at der er perioder, hvor man er mindre tilknyttet kirken.

Og så var der en del, som syntes, det er synd for de unge, hvis de ikke opdager kirkens tilbud, som netop i en rodløs tid kan være et vigtigt fundament og et betydningsfuldt fællesskab at opsøge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter