Sankt Ansgars kirke på Bredgade i København er domkirke for alle katolikker i Danmark. Her sidder otte personer i menighedsrådet, og ligesom i folkekirken vælges de for fire år. Der er en formand, næstformand, kasserer, to præster og tre menige medlemmer i en kirke med en menighed på godt 2000 personer. På flere punkter adskiller de katolske menighedsråd sig fra folkekirkens.

- I den katolske kirke bestemmer præsterne. De har det sidste ord i alt fra byggesager til kirkens liv og vækst. Hvis man retter sig ind efter det, fungerer det rigtig fint, forudsat selvfølgelig at præsterne træffer fornuftige beslutninger, siger Adam Schwartz, netop udtrådt af kirkens menighedsråd.

Inden han blev katolik, kom han i folkekirken og sad fire år som menighedsrådsmedlem i Vor Frelser kirke. Det kunne ind imellem være en hård post at bestride.

Den katolske kirke

Den katolske kirke eller den romersk-katolske kirke, som den også hedder, var frem til middelalderen den eneste, kristne kirke i Danmark. I dag er der cirka 50.000 katolikker i landet fordelt på 40 menigheder med 59 kirker og kapeller.

Læs mere: katolsk.dk

- Jeg oplevede i folkekirken, at der kan sidde nogle små konger, som gerne vil bestemme, og det giver anledning til konflikter. I den katolske kirke er der mere konsensus om, hvilken vej man vil gå.

I Vor Frelser kirke var det især personalesager, som fyldte meget. I Sankt Ansgars kirke er det ikke utilfredshed, der gør, at han ikke genopstillede. Han syntes, han havde taget sin del af slæbet, så nu var det tid til, at en anden tog over.

Et andet punkt, hvor de to kirker adskiller sig er, at man hos katolikkerne altid begynder og slutter menighedsrådsmødet med en bøn.

- Det gjorde vi bestemt ikke i folkekirken. Det er befriende, at man holder tråd i, hvorfor vi sidder her. For mig er det naturligt, at troen er til stede under menighedsrådsmøderne, siger det tidligere medlem.

Mange frivillige

Da han skiftede kirke, tog han nogle ting med sig fra folkekirken.

- Jeg var kontaktperson, og den funktion tog jeg med mig, selv om den ikke findes i de katolske menighedsråd. Vi har ikke ansatte på samme måde som i folkekirken, men vi har rigtig mange frivillige, derfor giver det mening at have en person i menighedsrådet, der har en funktion, der svarer til folkekirkens kontaktpersoner med personaleansvar.

Normalt er den funktion fordelt på flere i menighedsrådet, men i Sankt Ansgars kirke er ”kontaktpersonen” selv frivillig og glad for at have ansvar for, at alle frivillige fungerer og trives. Blandt andet afholdes der en årlig fest for de frivillige, ligesom der løbende er kontakt mellem dem og den ansvarlige.

- Uden frivilligt arbejde kunne den katolske kirke i Danmark ikke fungere, så det er meget vigtigt, at det område prioriteres, siger Adam Schwarz.

Der var også et forvaltningsråd ved Vor Frelsers kirke, da han sad i menighedsråd, og den tanke tog han også med til den nye kirke. Forvaltningsrådet har efter forbillede fra folkekirken medlemmer, der ikke behøver at være valgt til menighedsrådet, men er udpeget på grund af deres kompetence på forskellige områder. Rådet forbereder tungere sager og præsenterer dem på menighedsrådsmøderne, hvilket blandt andet har betydet, at de 8 årlige møder nu kan afvikles på godt halvanden time.

Valg til menighedsråd foregår på samme måde som i folkekirken med hemmelig afstemning og præsentation af kandidaterne ved et indkaldt møde. Hidtil har der ikke været formel uddannelse af nyvalgte, men det er kommet med det nye råd, som overtog i april. Alle nyvalgte skal på et dagskursus. Her bliver man sat ind i kirkens struktur og lærer om rollen som menighedsrådsmedlem. Der var 11, som stillede op til valg, så det var ikke alle, som kom ind.

Præsterne begynder møderne

Menighedsrådsmøderne begynder med præsternes beretning, hvor de fortæller, hvad der er sket siden sidst og giver vigtige informationer. Så gennemgås breve og andre henvendelser, kirken har modtaget. Der tales også om regnskabet, for i Bredgade er man afhængige af indtægter fra en udlejningsejendom, som kirken ejer. Den finansierer en stor del af kirkens drift og tager ofte af menighedsrådets tid.

Visionssnakke om kirkens liv er også noget, man taler om i menighedsrådet. Derudover har man et pastoralråd, hvor der sidder repræsentanter fra menighedsrådet. Rådet har blandt andet forholdt sig til Sankt Ansgars kirkes udfordring med betaling til kirken.

- Vi har ingen kirkeskat, så det meste er baseret på frivillig betaling fra medlemmerne, og her er der lavet en stor indsats for at opnå mere ligelig betaling fra medlemmerne, fortæller Adam Schwarz.

Den katolske kirke har få penge i forhold til folkekirken. Fx er det en stor beslutning, hvis der skal investeres i nyt kontormateriale. Adam Schwarz oplever dog ikke den begrænsede økonomi som en hindring for aktiviteter og tiltag fra kirkens side.

- Vi har en stor gruppe frivillige, som står for aktiviteter og arrangementer, og de fleste af dem koster ikke det store. Fx har vi om kort tid en pilgrimstur, hvor man efter vandring ender på en græsplæne, hvor der er fællesspisning, messe og andre tiltag. Alle bidrager, så det belaster ikke kirkekassen, selv om der kommer op mod 1000 deltagere, fortæller Adam Schwarz.

Sankt Ansgars kirke har en fast, stor menighed på 200-300 personer, der kommer i kirken lørdag eller søndag. Hvis der er flere barnedåb, kan det derfor være svært at få plads.

- Men vi har et fint samarbejde med Marmorkirken. I denne tid er der konfirmation, eller firmelsen, som vi kalder det, og her låner vi Marmorkirken. Generelt har vi et rigtig godt samarbejde med folkekirken, siger Adam Schwarz, som ikke oplever den store forskel mellem de to kirkeretninger rent forkyndelsesmæssigt.

- Der er selvfølgelig punkter, hvor praksis er forskellig, men det er i småtingsafdelingen. Fx er det jo samme fadervor, vi siger i kirken.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter