Nicklas Lauritzen blev meget overrasket, da et enigt menighedsråd for cirka to år siden pegede på ham, fordi der på grund af sygdom skulle findes en ny formand. På det tidspunkt var han 25 år og havde kun siddet to år i det 19 mand store råd og havde derfor stadig en del at lære.

Han valgte at gå ind i menighedsrådet, fordi han havde en kollega i FDF, hvor han har været leder i mange år, som sad i menighedsrådet i nabobyen Stilling. Der var en god synergi mellem spejderlivet og kirken i Stilling, og det ville han også gerne have i forhold til Skanderborg. Han var altså ikke ukendt med arbejdet i et menighedsråd, alligevel var det en omvæltning pludselig at sidde for bordenden.

- Jeg kan huske, at jeg var spændt på det første møde. Jeg tænkte, at der ikke skulle gå noget galt. Det var et januar-møde, så der var en del ting på dagsordenen, fordi det var længe siden sidst. Men jeg fremlagde min vision for de næste år, og det gik heldigvis godt.

Den unge skanderborgenser blev blandt andet valgt, fordi han havde været politisk aktiv og derfor var vant til at lede møder og have strategisk overblik. Desuden var der hans engagement i FDF, hvor han siden ungdommen har været aktiv som leder, så det var ikke uvant for ham at tage ansvar og træffe beslutninger. Alligevel blev han overrasket.

- Jeg kan også huske, at selv om jeg havde deltaget i møderne mange gange som menigt medlem, blev jeg overrasket over, hvor mange mennesker der var. Vi er omkring 25 personer til vores møder, fordi vi også har en administrationsleder, medarbejderrepræsentanter og suppleanter plus et par tilhørere, som sidder bagerst.

Det overraskede ham også, hvor stor synlighed der er omkring rollen som menighedsrådsformand i Skanderborg. Når han går på hovedgaden, sker det jævnligt, at han bliver stoppet og spurgt om kirkens arbejde.

- Det overraskede mig også, at vi har så mange ansatte. Vi har gravere i hver ende af byen, og 23 medarbejdere i alt. Så arbejdsgiveransvaret blev tydeligt, da jeg blev formand. Vi har en dygtig administrationsleder, som tager sig af det daglige, derudover er det kontaktpersonen og mig, som udgør lederteamet og sætter mange ting i gang. 

Kommunikation

Fx har sognet et initiativ omkring intern kommunikation, fordi der har været nogle udfordringer på det punkt. Indsatsen handler om at sikre en god kommunikation, når man har medarbejdere spredt ud over hele byen.

- Det er vi i gang med at have et godt forløb omkring. Målet er at sikre, at de ting, som man irriteres over i hverdagen, bliver bedre. Samtidig ønsker vi at få to niveauer til at fungere bedre sammen, hvor vi har et politisk niveau med menighedsrådet, og et udførende niveau med administrationslederen som daglig leder i samarbejde med kontaktpersonen.

Skanderborg er et lidt anderledes sogn, fordi selv om rådet er stort, er det en forholdsvis lille by med omkring 15.000 indbyggere og 13.500 medlemmer af folkekirken. Sognet dækker hele byen og har to kirker og et kirkecenter i Højvangen , hvor der i 2023 bliver opført en tredje kirke.

Der er et par hundrede borgere, som bruger kirken fast og kommer til de fleste gudstjenester og arrangementer. Derudover er der mange, som kommer lejlighedsvist. Det årlige budget er på cirka 9,5 millioner kroner.

For 12 år siden blev to sogne sammenlagt, og dengang talte man om i stedet at lave tre sogne. Nicklas Lauritzen er glad for, at man gik væk fra den tanke.

- Det giver muligheder for at lave gode tilbud til borgerne på tværs af de tre kirker, og hvor vi ellers er synlige i byen. De fire præster kan på hver deres måde være aktive, og det er godt for hele sognet. Jeg tror også, at borgerne føler sig mere som skanderborgensere end som hørende til et specifikt sogn. Det er vi med til at understøtte ved at være ét samlet sogn.

Der holdes minimum to gudstjenester hver søndag, og netop gudstjenesterne er noget af det, der er blevet kigget på de sidste år.

-  Vi arbejder på at have flere alternative gudstjenester på andre tidspunkter end søndag klokken 10. Målet er at have flere hver måned, siger den unge menighedsrådsformand, som har oplevet et par udfordringer i sin nye funktion.

Mange hensyn

- Det har taget tid at lære, at der er mange hensyn at tage i det her job. Vi har over 100 frivillige, præsterne og de ansatte, som man alle skal huske at tænke ind, når man træffer beslutninger. Ofte er der en kultur og en bestemt måde at gøre tingene på, som rækker langt tilbage, og det kan man godt glemme. I det perspektiv har det været positivt, at jeg er ny på posten som formand. Jeg er nogle gange kommet med nye ideer, som er blevet taget godt imod. Måske fordi jeg ikke er en del af den historik, der er i organisationen.

 Nicklas Lauritzen oplever det nogle gange som kompliceret, at der er så mange forskellige aktører i en organisation, som samtidig har mange visioner.

- Vi vil som alle andre i folkekirken gerne følge med tiden, og fx er vi også i gang med at snakke om liturgi ud fra de samtalekort, der er blevet sendt ud. Det er udfordrende at få det hele til at mødes, men også spændende.

Den helt store tidskræver  de seneste år er det kommende kirkebyggeri i Højvangen,  hvor der i dag er et kirkecenter. Der er blevet lavet en sogneanalyse, som kigger på ønsker, behov og muligheder. Blandt andet er der kigget på kirkernes aktiviteter sammen med et 360 graders eftersyn af hele sognet.

- Det har ført til en generel snak om, hvilke aktiviteter vi overhovedet skal have. Hvis snakken fx har handlet om, at vi ikke har tid eller penge til at sætte nye aktiviteter i gang, fordi vi allerede har paletten fyldt op, så har min tanke været, om vi så skal beholde alle de aktiviteter, vi har i dag?

Kirkebyggeriet har været en markør for alt, der er blevet gjort de sidste år i Skanderborg sogn. Der er blevet talt meget om værdier og liturgi og andet.

- Vi har fx talt om, at slotskirken er der, hvor de fleste af sognets bryllupper finder sted. Det skyldes den romantiske placering ved vandet og skoven, men faren er, at det så bliver til en lejlighedskirke, hvor der ikke foregår så meget andet. Hvis vi gerne vil ændre på det, så skal det måske tænkes ind i det nye kirkebyggeri. Det kan også være, vi finder ud af, at det faktisk er ok, fordi de andre kirker så dækker nogle andre områder af det samlede udbud af aktiviteter og handlinger, vi gerne vil have.

En udfordring for sognet i dag er, at folk gerne vil komme til koncerter og musik i kirkerne og kirkecentret, men menighedsrådet synes ikke, lokalerne har optimale akustiske forhold til det.

- Det fører så til, at vi tænker gode akustiske rammer ind i det nye kirkebyggeri, hvilket leder til næste spørgsmål, hvilken musik skal vi så have? Der er rigtig meget klassisk musik i sognet, men nogle vil gerne have mere rytmisk musik. Det fører igen til, at vi sætter spørgsmål ved, om vi skal have et orgel i den nye kirke? Det er et godt eksempel på, at en enkelt overvejelse kan afføde en hel række andre spørgsmål.

Kirkebyggeriet har fået menighedsrådet til at italesætte, hvad kirkerne står for, og hvad der mangler i sognet. Samtalerne har allerede nu ført til nye tiltag.

Kirkekaffe hver gang

- I min tid har vi indført den ændring, at der nu er kirkekaffe efter hver gudstjeneste. Det havde man ikke tidligere, hvor det var en-to gange om måneden. Det foregik med stor opdækning, men vi fandt ud af, at det ikke behøver være så stort anlagt. I dag er det med papkrus og kaffe på kanden, fordi det handler om noget andet end at drikke kaffe.

Nicklas Lauritzen fortæller, at en af de største værdier i kirken er relationer. Og i forbindelse med gudstjenesten handler det om at få talt med et andet menneske, et menneske man måske ikke kender så godt, når man sammen går ud efter gudstjenesten.

- Vores mål er, at alle kirkegængere får talt med i hvert fald én person efter gudstjenesten. Kirkekaffen betyder, at når folk først stopper op og får stukket noget i hånden, så kan man ikke lade være med at hilse på den næste i rækken. Det betyder også, at vi i menighedsrådet har talt om at komme lidt ud af vores komfortzone og i stedet for blot at stå og tale med hinanden eller nogen, vi kender i forvejen, invitere nogle andre ind i samtalen.

Nicklas Lauritzen bruger i gennemsnit 10 timer om ugen på menighedsrådsarbejde, men det svinger fra uge til uge. Han blev færdiguddannet som kandidat i Europæiske Studier i sommers og er lige nu jobsøgende. Han er sikker på, at et fuldtidsjob kan kombineres med posten som formand for menighedsrådet, især fordi det for ham er et rigtig interessant arbejde.

Han stiller op til valg i 2020 og har tre gode grunde til, at andre også skal overveje at stille op, hvis de interesserer sig for kirke og tro.

For det første er kirken en vigtig kulturinstitution, og som medlem af menighedsrådet er man med til at støtte op om det kulturbærende element.

For det andet er det meget meningsfuldt at sidde i menighedsråd, fordi man gør ting, som betyder noget for andre. Det kan helt konkret være i form at socialt arbejde, man sætter i gang, eller i form af nye tilbud og aktiviteter til borgerne.

- For det tredje er det simpelthen spændende at være med i et dynamisk sogn som vores. Der sker noget hele tiden. Det er ikke støvet og kedeligt, som nogle måske tror. Vi laver kirke lige så meget fra mandag til lørdag, som om søndagen, og vi er en del af det omkringliggende samfund.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter